Spe­ci­al­pæ­da­go­gisk vid­ens­for­mid­ling og vej­led­ning

Målgruppen er forældre i familier med hjemmeboende fysisk og psykisk handicappede børn og unge. Fagpersoner der arbejder med fysisk og psykisk handicappede børn og unge og børn og unge med særlige udfordringer.

Formål

Gennem formidling af viden gives der hjælp til at håndtere og forstå specifikke handicapdiagnoser og de livsudfordringer, der følger med det at have et handicappet barn.

Formidling af viden og opkvalificering af fagpersoner, der arbejder med børn og unge med særlige udfordringer.  

Indhold

Vi udbyder eksempelvis viden om Neuropædagogik, Sprog og kommunikation, Sprog som social kompetence i leg, ASK (Alternativ Supplerende Kommunikation), Struktur, Arousal og LA2, Handicapforståelse og specialpædagogik, autisme, PDA, ADHD/ADD.

Se: www.bifrost.vejle.dk

Metode

Vejledning i familien gennem samtaler med forældrene, formidling af konkrete redskaber og tilgange tilpasset udfordringer i hverdagen, og/eller sparring på pædagogisk praksis, supervision, kursus og vidensformidling. 

Varighed/Omfang

Behovet og dermed omfanget af sessioner aftales i samarbejde med familiens sagsbehandler.

Bifrost har fastsat et udgangspunkt på minimum 3 sessioner á 1,5 time eller efter aftale. – Møderne kan foregå i familiens hjem eller i Bifrost, og tilrettelægges ud fra hensynstagen til forældrene arbejdstider.

Opfølgning

Midtvejs i forløbet fremsendes en orientering til bestiller af foranstaltningen.      

Efter endt forløb udarbejdes en evaluering, der sendes til bestiller.