Aktiviteter i Bifrost

aktivitetskalender 2024

Weekendaktiviteter

  • Aktiviteter og weekendaktiviteter uge 7

    Vinterferien kan bruges på mange måde, hvor børnene kan træne/stimulere de forskellige sanser gennem leg og sjov, så træning ikke blive en sur pligt men i stedet en sjov aktivitet.
    Her kan trænes på alle niveauer både den sansende, det følende og tænkende niveau, og når det så samtidig også kan kombineres med pædagogisk idræt, hvor vi samtidig kan prøve at give børnene gode oplevelser med dette, så skaber vi også bevægelsesglæde både for børn og voksne.
    Her kan børnene gennem aktiviteter af forskellige art udfordres både fysisk, psykisk, kognitivt og socialt.
    Gennem 1 aktivitet kan målet være forskelligt fra barn til barn alt efter deres ressourcer og på hvilket niveau barn oplever verden, hvor det for et barn være fysisk udfordring, men for et andet barn kan målet være kognitiv eller social udfordring.

    Vinterferiesjov i Økolariet:
    Hele vinterferien kl. 10-16. Gratis
    Sted: Økolariet, Dæmningen 11, Vejle
    https://www.okolariet.dk

    Kom til vinterferiehygge i Økolariet! Vi er klar med aktiviteter for store og små, alle dage i vinterferien fra lørdag den 10. februar til søndag den 18. februar. Åben alle dage kl. 10-16.
    Gå på opdagelse i vores mange interaktive udstillinger. Oplev de nye udstillinger med sunken kutter og tiny house.
    Bliv klog på havet med "Havboblequizzen", og hvem ved måske du kan være heldig og vinde en præmie! Du kan også udfolde din kreative evner og lave dig en smuk stofpose.

    Mandag 12. februar kl.10-12 ved Vejle bibliotek
    I vinterferien får vi igen i år besøg af de lokale politimænd, brandmænd og reddere. Mød dem og se de flotte biler og alt det spændende udstyr.
    Du kan fx prøve at sidde i en rigtig brandbil, se brandmandens lange brandslange eller prøve at ligge på båren i en ambulance.
    Kig forbi og få svar på alle dine spørgsmål om deres arbejde - om hvornår politiet bruger håndjern, hvor langt brandbilens stige kan nå op og meget, meget mere
    For hele familien! Ingen tilmelding - bare kig forbi!
    Højtlæsning i bogbussen ved Vejle bibliotek.

    Onsdag 14. februar
    Tag med på en vild rejse sammen med en flok skøre kaniner, der kører i bus, når børneformidler Anne leger buschauffør og læser en sjov historie højt for både børn og voksne ude i bibliotekets grønne biblioteksbus.
    Højtlæsningen tager ca. 20 minutter og foregår ude i bussen, som er parkeret foran Vejle Bibliotek.
    Anne læser højt på følgende tidspunkter:
    • Hold 1 - kl. 10.00
    • Hold 2 - kl. 10.30
    • Hold 3 - kl. 11.00
    • Hold 4 - kl. 11.30
    For børn fra 3-6 år. Gratis entré
    Der er et begrænset antal pladser i bussen, så tilmeld jer et tidspunkt, hvis I vil være sikre på en plads.

    Vejle byder også på flere naturlegepladser, som i kan benytte alle ugens dage.
    Naturlegeplads Sønderskoven.

    Weekendaktiviteter uge 7: Sanseposer med vandperler.
    For at træne den taktile sans, byder denne weekend på sanseposer med vandperler.
    Disse poser kan i hænge på vinduerne.
    Dette er en hurtig aktivitet at lave, husk dog på at vandperlerne skal lægge i vand gerne i 1 døgn inden brug.
    Kom vandperlerne i en lynlåspose og kom rigeligt vand i, luk den godt, så vandet ikke kan komme ud.
    Så har i dagen efter en sansepose, som i kan klistre på vinduet, bordet eller hvor det passer barnet, og så er sanseposen klar til leg og sansestimulering.

     

     

  • Weekendaktiviteter uge 6: Lave papirs fastelavnstønder og fastelavnsfest

    Denne weekend byder på fastelavnsfest på Gården, hvor alle børn og deres forældre er inviteret til fastelavnsfest søndag kl. 15.
    Her slår vi katten af tønden, og bagefter er der fastelavnsboller som børnene har bagt samt kaffe og saftevand.
    Børnene må gerne have udklædningstøj med, men det er også muligt at låne her på Gården eller selv lave en maske mm.
    Så inden fastelavnsfesten er der flere forberedelser børnene kan deltage i.
    -Fastelavnstønden skal pyntes og der skal fyld i.
    -Fastelavnsbollerne skal pyntes.
    -Udklædningen skal evt. forberedes
    -Gården pyntes til festen
    -Dække borde og lave kaffe og saftevand.

    I sansekassen er der materiale til at lave papirs fastelavnstønder som kan pynte på Gården til festen.
    I Gårdens sansekasse er der også forskellige ting til pynt af tønden.

    Fastelavnstønder
    Du skal bruge:
    Papir
    Saks
    Linieal
    Blyant
    Lim/tape

  • Weekendaktiviteter uge 5: Wellness og fastelavnsmasker

    Denne weekend byder på low arousal aktiviteter hvor wellness er hovedtemaet, men da vi også nærmer os fastelavn, er det også muligt at lave fastelavnsmasker.
    Der er i sansekassen forskellig masker i mosgummi som i kan lave med børnene.
    Wellness.

    For at gøre wellness succesfuld, er det godt først at se på de fysiske rammer, at de er tilpasset aktiviteten og skabe den rette stemning, som også er gode til at komme i low arousal.
    Belysning:
    Skab et rum hvor der er en dæmpet belysning, rul evt. gardiner for og sluk loftslyset og tænd evt. LED stearinlys.

    Musik:
    Sæt stille og afslappende musik på. På Gården er der på storskærm også mulighed for afspændings musik med afstemte billeder, der kan skabe en rigtig wellness stemning.
    Smagssansen:
    Får at skabe en god og luksus wellness stemning kan I servere ”champagne” lavet med hyldeblomstsaft og danskvand, et lille stykke chokolade eller lækker frugt skåret i mundrette bidder.
    Fodbad:
    Børnene kan tilbydes et afslappende fodbad, her kan i tilsætte æsteriske olier eller i kan bruge groft salt og tilsætte urter evt. salvie eller mynte.
    Men der kan også bruges velduftende sæbe og evt. tilføje lidt olivenolie, olien giver dejlige bløde fødder.
    Tip: mange urteteer er også gode i et fodbad.

    Fodmassage:
    Efter fodbadet frotteres fødderne og fødderne kan smøres ind i en god og velduftende creme og give fødderne en gang fodmassage. Stille og rolige strøg, da det også dæmper arousal.

    Ansigtsmaske:
    I kan også tilbyde børnene en ansigtsmaske.
    Ansigtsmasker kan i selv lave helt uden kemi. Opskrifter vedhæftet.
    Først fordeles masken i et jævnt lag i hele ansigtet. Undgå øjenomgivelserne, der i stedet kan ‘plejes’ med en agurkeskive til hvert øje.
    Masken skal sidde 10 – 15 minutter og vaskes af med masser af vand.
    Afslut med en mild og god creme, der blidt masseres ind i ansigtet og smøres på halsen.

    Rygmassage:
    Til de børn der har lyst kan i tilbyde rygmassage.
    Find et god sted, hvor både barnet kan lægge godt, og hvor i også har en god arbejdsstilling, så ingen får ondt i ryggen eller armene ved at give massage. Brug en velduftende creme eller olie. Massere derpå blidt på barnets ryg. I kan evt. bruge en massage historie mens barnets ryg masseres.
    Håndmassage:
    I kan tilbyde en behagelig håndmassage, hvor hænderne smøres ind i en velduftende creme eller olie, det kan være olivenolie, massageolie eller babyolie. Dette give bløde hænder.

    Negle:
    Hvis der er nogle børn nok mest piger der har lyst kan i tilbyde at lakere neglene.

    Hovedmassage og hårpleje:
    I kan også tilbyde hoved massage, blidt og rolig og til sidst kan i børste og frisere håret, og i kan til sidst lave en fin frisure, evt. spraye lidt vand i håret, så det er nemmere at sætte.
    Husk at wellness er andet end kropsforkælelse, det kan også være en gåtur i naturen gerne i skov eller ved vandet, det kan være meditation eller fælles sund madlavning med årstidens frugt og grønt, det kan også være en stille stemningsfuld film
    Ansigtsmasker.

    Bananmaske:
    -1 banan
    -2 tsk. honning
    -4 tsk. syrnet mælkeprodukt – husk at afdryppe det først eller vælg græsk yoghurt, skyr eller lign.
    Banan er kendt for at blødgøre huden.

    Avocadomaske:
    -1 avocado
    -3 spsk. syrnet mælkeprodukt – husk at afdryppe det først eller vælg græsk yoghurt, skyr eller lign.
    -Saften af 1 citron
    Denne maske er især velegnet for piger med lidt fedtet hud.

    Honningmaske:
    -1 avocado
    -1 banan
    -3 spsk. lun honning
    -evt. 1 tsk. olivenolie.
    God til alle hudtyper. Giver energi, renser og nærer.

    For alle opskrifter gælder følgende:
    Ingredienserne røres sammen – det gøres bedst med blender eller stavblender. Nu fordeles masken i et jævnt lag i hele ansigtet. Undgå øjenomgivelserne, der i stedet kan ‘plejes’ med en agurkeskive til hvert øje. Masken skal sidde 10 – 15 minutter og vaskes af med masser af vand.

     

  • Weekendaktivitet uge 4: Fastelavnsris og bage fastelavnsboller

    Nu begynder fastelavn at nærme sig, så denne weekend byder på fastelavnsforberedelser til fastelavnsfesten. I kan nu lave fastelavnsris som kan pynte på Gården, samt fastelavnsboller til fastelavnsfesten om 2 uger.
    Fredag byder på gåtur i området, hvor i så kan finde grene som i kan bruge til fastelavnsris, husk at tage en saks med.
    Når vi har et konkret mål for en gåtur, kan det være mere motiverende for vores børn at komme ud. Når vi skaber gode oplevelser, så husker kroppen det, og vi er med til at skabe bevægelsesglæde, og husk krop imitere krop, så hvis vi som personale viser glæde og er positive, så bliver vores børn det også.
    Der er mange ting vi styrker ved bevægelse, se tegning og tænk på hvad vi kan styrke både fysisk, psykisk, socialt og kognitiv når vi er på gåtur sammen.


    Der er vedhæftet opskrift på fastelavnsboller, og i kan bage rigeligt, så der er nok til fastefavnsfesten samt en smagsprøve til jer her i weekenden. Der er ikke indkøbt ingredienser til fastelavnsbollerne, så hvis der mangler noget, skal børnene også med ned og handle ind til det.

    Der er i sansekasserne er der materiale til at laver forskelligt pynt til fastelavnsrisene.
    Firnurlige spiraler pynt til fastelavnsris

    Du skal bruge:
    -Piberensere
    -Perler
    -fjer

    Sådan gør du:
    -Først laves en lille hank på piberenseren
    -Rul piberenseren rundt om fingeren
    og form en spiral
    -I bunden af piberenseren kommes en
    perle på
    -Til sidst kommes fjern på, som holdes fast
    ved at komme enden af fjeren ind i perlen.


    Fastelavnsboller:
    -500 gram Hvedemel
    -50 gram Gær
    -7.1 deciliter Mælk
    -125 gram Smeltet Smør
    -2 stk Æg
    -2 tsk Sukker
    -1.1 tsk Salt
    -1 pose Kagecreme Pulver

    Pynt:
    -100 gram Flormelis
    -1-2 spsk Varmt Vand
    -1 spsk Mørk Kakaopulver

    Fastelavnsboller
    -Lun 2,5 deciliter mælk i en gryde. Hæld den derefter over en stor skål og smuldr gæren i. Rør rundt, indtil gæren er helt opløst.
    -Tilsæt det smeltede smør, æg, salt og sukker i blandingen. Kom mel i lidt efter lidt og ælt godt igennem. Dejen skal efterfølgende hæve i ca. 30 minutter.
    -Imens finder du en anden skål frem og kommer en pose kagecreme samt 5 deciliter mælk i. Pisk cremen med en håndmixer, så den bliver fast, og stil efterfølgende cremen på køl i ca. 15 minutter.
    -Find dejen frem, ælt et par minutter og del den efterfølgende i to lige store dele. Hver del skal rulles til en firkantet form på ca. 30 x 30 cm. Derefter skal hver del opdeles i ca. 9 firkanter på 10 x 10 cm.
    -Læg en tsk kagecreme på hver firkant. Luk dejen omkring fyldet, så der dannes en bolle. Stil bollerne med lukningen nedad på en bageplade med bagepapir.
    -Bollerne bages i ovnen på 225 grader i ca. 15 minutter. Bagefter skal fastelavnsbollerne have lov til at stå og afkøle.

    Glasur
    -Rør flormelis, kakaopulver og varmt vand sammen til en glasur. Du kan evt. komme mere eller mindre vand/flormelis i alt efter den ønskede konsistens.

    Når dine nemme fastelavnsboller er helt afkølet, så kan de pyntes med din hjemmelavede glasur - velbekomme!

     

  • Weekendaktivitet uge 3: Kunstig sne

    Der er i denne weekend fokus på taktil sansestimuli, og for at der er aktuelt med årstiden, er det i denne weekend muligt at lave kunstig sne. Nok har der været rig mulighed for at sanse sneen i denne vinter, men denne her sne smelter ikke og giver ikke kolde fingre når der skal laves en snemand.
    I sansekassen er der materialer til at lave sneen. Herefter kan i lade børnene sanse sneen eller udfordre dem med at bygge en snemand. Her er det kun fantasien der sætter grænser for hvad i kan bruge sneen til.
    Taktil sansen kaldes også føle- eller berøringssansen den sørger for vores opfattelse af hvordan verden føles og hvad vi selv føler.
    Hvis der er ubalance i den taktile sans, kan det ses på adfærden.
    Her ses ofte ved svag sansepåvirkning at barnet kan reagere sent eller nedsat på at have slået sig.
    Her kan tilgangen til andre være hård og ufølsom, og man kan have svært ved at føle empati for andre eller man kan have nedsat kropsfornemmelse.
    Ved kraftig sansepåvirkning, kan det ofte ses at barnet trækker sig helt eller delvis ved fysisk kontakt. Der kan være ubalance i smertegrænser, således at berøring føles som smerter, man kan være ekstrem kilden eller meget følsom over for tøjmærker og tøj der kradser. Det kan være ar barnet har svært at få klippet hår eller negle, eller at man ikke vil have tøj af eller på. Barnet kan have svært ved nye situationer og nyt i det hele taget.
    Barnet kan også virke utrygt og ængstelig.
    Derfor at det vigtig i vores pædagogiske arbejde med børnene at bidrage til stimulering af den taktile sans.

    Kunstig sne:

    Du skal bruge:
    500 kartoffelmel
    Ca 50-75 ml hårbalsam
    Bakke eller balje til at lave sneen i

    Sådan gør du:
    Kom kartoffelmelet i bakken
    Bland balsam i lidt af gangen indtil rette konsistens opnås

  • Weekendaktivitet uge 2: Vinterbilleder

    Denne mørke vintertid, kan bruges til at lave flotte vinter billeder som kan pynte på værelserne.
    En lille hyggelig aktivitet som i kan lave sammen.
    Her kan alle deltage samtidig med at finmotorikken trænes.
    Her stimuleres de fleste sanser, samtidig med at vi gennem det fælles tredje skaber gode relationer også børnene imellem.
    Når vi laver rare og hyggelige aktiviteter sammen udløses der dopamin og serotonin, der giver en lykkefølelse og samhørigheds følelse, og samtidig nedsættes stress niveauet.
    Efterfølgende kan i gå en tur, hvor børnene kan mærke på vintervejret, både ved at ånde den kolde luft, men også berøring af sneen evt. ved at lave snebolde, snemænd eller ved at glide på numsen ned af bakker i møder.

    Vinterbilleder.
    Du skal bruge:
    Papir med printet træ
    Pomponer
    Sugerør
    saks
    Hvid maling

    Sådan gør du:
    Dyp klippet sugerrør (se billede) eller pompon i hvid maling
    Dup dette på træets grene
    Se hvilke forskellige udtryk det kan give om du bruger sugerøret eller en pompon.
    Lad billedet tørre

  • Weekend aktiviteter uge 51: Julehygge og julemassage

    Nu blev det endelig jul.
    December der har budt på så mange ting og som er brud i strukturen for vores børn. Dette kan medføre at vores børn oplever ekstra meget stress oveni en i forvejen stressfyldt hjerne. Så denne weekend der oveni købet også byder på juleaften, kan det være godt med aktiviteter der kan nedsænke stress niveauet. Derfor er der i denne weekend fokus på massage, da det er en god aktivitet til at få vores børn i low arousal, dette udløser dopamin, serotonin g oxytocin og herved sænkes niveauet af noradrendalin som er vores stress hormon.
    Der er i sansekasserne mappe med jule massage historier, hvor der med historien er billeder og beskrivelser af massage teknikker der bruges sammen med historien.
    På Gården er der også fundet flere forskellige jule spil frem som i kan spille med børnene i juleferien.
    Ønsker alle en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår.

  • Weekend aktiviteter uge 50: julepynt og pakkeleg

    I weekenden kan i lave snemands lys, som kan lyse op i denne mørke tid, og på Gården er der indkøbt små pakker så i kan spille pakkespil.
    Sanserne stimuleres når vi laver snemands lys, når børnene rører ved sneen og glasset, synet når vi ser hvordan snemanden udvikler sig, lyden af det knitrende sne, og når vi snakker sammen, duften af lim når glasset smørres ind.
    Når vi laver noget sammen trænes både de sociale komepentancer, der udløser både dopamin og serotonin og der trænes på det præfrontale niveau.
    Når vi spiller pakkespil, så er det rigtig træning på det præfrontale niveau. Her er det primært behovsudsættelse, empati, retfærdighed og relationer der øves. Under spillet er det vigtig at personalet er opmærksom på børnene og deres fælles relationer, og det er vigtig at forberede børnene godt på denne leg, og på den måde forebygge at ingen bliver kede af det hvis der tages pakker fra dem.
    Der er i sansekasserne materialer og procesbeskrivelse til at lave snemands lys. På gården er der på kontoret en pose med gaver til pakkespil.

  • Weekend aktivitet uge 49: lave kunstig sne og bage julesmåkager

    For at få vinteren indenfor og for at stimulere den taktile sans, kan i denne weekend lave kunstig sne, og det smelter ikke når det kommer indenfor
    På Gården er der også planlagt at der skal bages julesmåkager her har Kirsten lavet en peberkagedej, den er i køleskabet og klar til brug.
    Der er udstiksforme, så børnene kan få en lille portion dej hver og så rulle dejen ud og lave småkagerne med udstiksformene, hvor efter at de skal i ovnen. Hvor der så breder sig en duft af julesmåkager i hele huset.
    Foruden at stimulere den taktile sans både ved kunstig sne og småkage bagning, så stimulere vi også de andre sanser. Hvor vores syn, dufte og smagssans kommer rigtig i spil når vi bager julesmåkager. Vores høresans stimuleres også, og hvis vi så samtidig høre julemusik, så er alle sanser aktiveret under julebagningen.
    Her trænes også det kognitive, når der skal samarbejdes om opgaven, hvilket også styrker relationerne på tværs af børn og personalet.
    Her trænes koncentration, arbejdshukommelse, planlægning og behovsudsættelse.
    Når vi har et fælles tredje, så udløser det dopamin og serotonin til hjernen, hvilket styrker vores humør og selvværd.
    Der er i sansekasserne materialer til at lave kunstig sne, samt en procesbeskrivelse.
    På Gården er der også småkageruller og udstiksforme til småkagebagning.
    Rigtig god fornøjelse.

    Kunstigt sne
    Du skal bruge:

    1 kg kartoffelmel
    ca. 125 ml hårbalsam
    Bakker eller balje til at have det i

    Sådan gør du:
    Kom hårbalsam og kartoffelmel i en skål
    Ælt det sammen med hånden.
    Hvis sneen er for klæbrig tilsættes ekstra kartoffelmel
    Hvis sneen er for stiv tilsættes mere balsam
    Nu er sneen klar og du lege med sneen og eventuelt bygge en snemand.

  • Weekendaktiviteter uge 48: lave julegaver og islygter

    I denne weekend er det muligt at lave julehemmeligheder til mor og far.
    Her i processes stimuleres sanserne også, særligt den taktile sans og den proprioceptive sans.
    Her stilles store krav til de kognitive færdigheder hvor der trænes behovsudsættelse, når vi skal holde på en hemmelighed helt til juleaften.
    Kognitiv trænes også de eksekutive funktioner, særligt planlægning, organisering, arbejdshukommelsen og opmærksomheden når gaverne skal laves, for at understøtte disse er der en procesbeskrivelse på gaverne, både med billeder og tekst.
    Under processen når vi laver noget sammen og har det rart frigives en masse dopamin og serotonin til hjernen som giver os en følelse af lykke og samhørighed, og nedsænker stressniveauet.
    Der er i sansekasserne materialer og procesbeskrivelse på de forskellige ting børnene kan lave i julegave.
    Da vejret nu siger vinter og det er rigtig koldt og frostvejr, er det meget aktuelt at lave islygter, som både er sjove og nemme og lave, og som også er flotte at se på her i den mørke tid. Der er balloner og en procesbeskrivelse på islygter i sansekassen.

  • Weekendaktiviteter uge 47: skovtur og samle ting til juledekorationer

    Lige om lidt er det d.1. december og 1. søndag i advent. Så denne weekend skal vi i skoven og finde flotte ting som vi kan bruge til at lave en flot kalender dekoration og adventskrans til afdelingen, og de børn der har lyst kan også lave en dekoration som de kan tage med hjem.
    I skoven kan i finde gran, kogler, mos med mere som er så flotte i juledekorationerne.
    Når vi går i skoven, så kan vi rigtig træne den proprioceptive sans, da der er forskelligt og ujævnt terræn, når det går op eller ned af bakke, samt når vi skal bøje eller strække os efter de flotte naturmaterialer der kan bruges til flotte dekorationer.
    Den proprioceptive sans kaldes også for muskel-led sans, da den er i muskler og led, her registrer den kroppen position og bevægelser, og hvor meget muskelkraft vi skal bruge for at udføre en bevægelse.
    Det er også kroppen evne til at opfatte kropsstillinger og kroppens placering i rummet, samt om leddene stilling, om det er bøjet eller strakt.

    Der er i sansekasserne ler, træskiver, lys og lidt pynt som i også kan bruge til dekorationerne.
    Husk poser til at samle naturmateriale i skoven.