Suc­ces hi­sto­ri­er

Oktober 2019:
Vi har i afdelingen lavet et neuropædagogisk projekt på et barn, som i screeningen ligger på et meget lavt udviklingstrin. Barnet sidder ofte i sin formstøbte kørestol eller er lejret på måder som støtter maximalt. Barnet opleves, som meget sårbar i forhold til at udholde for mange stimuli og skærmes ofte på værelset.
Vi har oplevet, især under et besøg af familien, at barnet drejer sine øjne mod dem og finder et at sine små sjældne smil frem.
Der er ud fra resultatet af screeningen lavet et lille projekt, hvor barnet sidder på værelset og bliver sunget for.
For at stimulere arousal og ”vække” barnet, har vi forsøgt at udfordre barnet ved at placere barnet på skødet og lade barnet holde sin overkrop og sit hoved ved egen kraft i ganske få sekunder/minutter.
Der sker noget med barnet, som har overrasket positivt. Barnet sidder næsten uden støtte og kan holde sit hoved og have opmærksomhed på det, der sker omkring sig.
Denne mulighed for barnet er skabt, fordi der er nogen, der er modige og tænker ud af boksen. Samtidig er det et godt eksempel på, at også børn med et meget lavt funktionsniveau kan udfordres og flyttes på.