Læs mere om Nordstjernen på Bygden
Indhold, metode, omfang og opfølgning
Aflastning på Nordstjernen
-
Formål
Aflastning på Bifrost har til formål at tilbyde familier den aflastning, de er bevilliget, således at familien kan forblive samlet. Aflastning på Bifrost forebygger døgnanbringelse.
-
Indhold
Nordstjernen er et aflastningstilbud for børn og unge indenfor autismespektret. Vi tilbyder en specialiseret praksis med udgangspunkt i barnets kompetencer. Hverdagen er struktureret og visualiseret af individuelle dagsskemaer og kommunikationssystemer, der svarer til det enkelte barns udviklingstrin.
Bifrost har mangeårig erfaring med børn med særlige behov, hvilket gør, at vi har en evne til at møde barnet der, hvor det er, og med udgangspunkt i dette skabe livskvalitet i forudsigelige og trygge rammer.
Vi arbejder i forlængelse af handleplaner udarbejdet af handicaprådgivningen og i forlængelse af den/de udviklingsplaner, der er udarbejdet af dagtilbuddet og i samråd med familien. Vi arbejder aktivt på, at familien forbliver barnet/ den unges primære netværk og rådfører os med dem ved behov.
.
Der udarbejdes en udviklingsplan, som indeholder mål og delmål i forhold til barnets udviklingsområder. Udviklingsplanen suppleres af døgnskema for det enkelte barn/den enkelte unge, som sikrer, at barnet/den unge får opfyldt sine behov.Hovedelementerne i indsatsen er:
- Aflastning til familien.
- Pædagogisk hjælp og støtte til dagligdags funktioner som fx hygiejne, spisning og socialt samvær.
- Struktur og genkendelighed i dagligdagen
- Døgnbemanding
Medicin skal medbringes hjemmefra og skal være doseret i godkendte doseringsæsker. Forældrene er forpligtet til at disse er udfyldt korrekt på bagsiden samt på medfølgende medicinkort.
Medicinæsker kan udleveres på stedet.Der er mulighed for at bo på eget værelse, og dette er altid det samme fra gang til gang.
Ved skærpet indsats er følgende yderligere hovedelementer i indsatsen:
- Udvidet pædagogisk hjælp og støtte (én-til-én)
- Udvidet nattevagts dækning ved behov.
- Udvidet samarbejde og koordinering med øvrige sundhedfaglige/behandlingsfaglige specialister.
Der findes generelle hjælpemidler på institutionen, såsom loftlifte, stålifte og toiletstole.
Kørsel til og fra institutionen varetages af dagtilbuddet eller forældrene. -
Metode
Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns behov, ressourcer og normer.
Med udgangspunkt i barnets/den unges individuelle behov og ressourcer, tilrettelægges en hverdag præget af struktur, forudsigelighed, genkendelighed, tryghed, nærhed, udfordringer og oplevelser.
Vi bruger kamera som et pædagogisk arbejdsredskab, så vi visuelt kan beskrive barnets trivsel på Bifrost. Der er mulighed for at lave videoforløb og Marte Meo forløb på stedet for at styrke barnet/den unges færdigheder.
Der udarbejdes døgnbeskrivelser på den enkelte, som beskriver, hvordan døgnet leves, og hvilken hjælp og behov barnet/den unge har. Disse revideres en gang årligt.
Alle medarbejdere deltager årligt i relevante kurser samt kompetenceudvikling. Vi har et tæt samarbejde og erfaringsudveksling med Spurvetoften.
Vores daglige praksis tager afsæt i den anerkendende tilgang, der tager sit udgangspunkt i det, der virker og at holde fokus på mulighederne frem for begrænsninger. Derudover arbejder vi ud fra den socialfaglige arbejdsmetode TEACCH, som bygger på struktur, styring, individualitet og systematik, og som understøttes af kommunikation og forudsigelighed.
Vi arbejder aktivt på at ændre problemskabende adfærd til konstruktiv udvikling.
I særlige opgaver tilbydes der supervision og gruppesamtaler af både interne og eksterne supervisor til medarbejdere.
-
Opfølgning
Bifrost deltager i de årlige statusmøder.
Bifrost udarbejder statusrapport én gang om året for børn og unge med mellem og stort behov, og statusrapport to gange om året for børn og unge med omfattende behov.