Praktikbeskrivelse til studerende på Bifrost

Information vedr. lønnet og ulønnet praktik på Bifrost.

  • Praktikbeskrivelse

  • Praktikbeskrivelse oktober 2020

    PRAKTIKBESKRIVELSE
    jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014.

    Beskrivelse af praktikstedet:
    Institutionens navn: Bifrost
    Adresse: Overbyparken 30
    Postnr. og By: 7080 Børkop
    Tlf.nr.: 76 81 59 10
    Institutionens E-mail: bifrost@vejle.dk
    Hjemmeside adr.: https://bifrost.vejle.dk

    Kommunal: Vejle kommune
    Privat:
    Regional:

    Institutionsleder (konst.): Michael Højer, mail: mlhoj@vejle.dk, mobil: 24 84 99 18
    Kontaktperson for praktik i pædagoguddannelsen: Karen Haubro, mail: kahau@vejle.dk, Kilden afd. Pegasus og Sirius. Tlf. til afdeling: 23 82 95 37.

    Institutionstype/foranstaltning: Bygden, Bygden 24, 7100 Vejle
    Afdelinger, antal børn/unge/voksne, aldersgruppe, antal stuer/afdelinger og åbningstid:

    Nordstjernen/Karlsvognen:
    Bo-og aflastningstilbud primært til børn fra 0-18 år med diagnoser indenfor autismespektret.
    Storebjørn/Mælkevejen:
    Bo- og aflastningstilbud primært til børn fra 0-18 år med diagnoser indenfor autismespektret.
    Internt skoletilbud – modtager p.t. ikke studerende.
    Max. 7 børn på hver afdeling.

    Gården (inkl. hovedadministration):
    Overbyparken 30, 7080 Børkop
    Gården er delt op i 2 grupper: Vega og Nova
    Bo- og aflastningstilbud primært til børn fra 0-18 år med forskellige handicaps.

    Kilden:
    H.O. Wildenskovsvej 5B-C, Brejning, 7080 Børkop
    Afdelinger:
    Pegasus: Botilbud
    Sirius: Botilbud
    Syvstjernen: Aflastningstilbud
    Internt skoletilbud – modtager p.t. ikke studerende.
    Døgnpladser samt aflastning for børn og unge med multiple handicaps fra 0–18 år. To bo-grupper med plads til 6 børn i hver gruppe samt en aflastningsgruppe med plads til 7 børn ad gangen.

    Familiekontoret:
    Overbyparken 30, 7080 Børkop
    Etablerer og fører tilsyn med hjemmepasning og støtte/kontaktpersonsordning.
    Familiekontoret modtager p.t. ikke pædagogstuderende.

    Bifrost er en døgninstitution med primær arbejdstid indenfor tidsrummet kl. 6.00 - 23.00.
    Åben 365 dage om året.

    Institutionens formål jf. lovgrundlag:
    På Kilden: Serviceloven § 67, stk. 2
    På Bygden: Serviceloven § 66

    Karakteristik af brugergruppen - beskrivelse af den/de aktuelle børne-/bruger/borgergruppe:
    Børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.
    Bifrosts målgruppe har individuelle behov for hjælp og støtte.
    På Kilden er størstedelen af børnene kørestolsbrugere og mange ernæres via sonde.
    Nogle børn kan have udadreagerende og selvskadende adfærd.

    Arbejdsmetoder - Kort beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis og teoretiske og metodiske grundlag (Uddybes senere i relation til uddannelsesplanens videns- og færdighedsmål):
    Den pædagogiske praksis på Bifrost tager udgangspunkt i det enkelte barns udviklingsmuligheder og udviklingszone. Den pædagogiske tilgang tilpasses ud fra det enkelte barns behov og fokuserer på muligheder frem for begrænsninger.
    Ved Bifrost har vi en række kurser, der er obligatoriske for alle ansatte. Dette har til formål at sikre, at vi alle arbejder ud fra samme fælles faglige forståelse. Disse kurser er følgende:
    Tegn til tale, epilepsi- og sondekursus, forflytningskursus, medicinkursus, førstehjælp og brand og introduktion til systemisk tænkning.
    Derudover tilstræbes det, at alle fastansatte har grunduddannelsen i systemisk tænkning.
    Denne tankegang indeholder blandt andet fokus på relationer, helheder og sammenhænge.
    Der vil i praktikken være stor opmærksomhed på etikken i vores sprogbrug, både i forhold til dokumentation og den skriftlige del, men også fokus på etikken i vores sprog generelt, når vi arbejder professionelt.
    ”Metoden følger barnet” er et vigtigt arbejdsredskab for personalet ved Bifrost.
    Alle afdelinger modtager jævnligt supervision fra ekstern supervisor.

    Ansatte -(pædagogiske faggrupper, andre faggrupper):
    Pædagoger
    Ergo/fysioterapeuter - kun på Kilden
    Sygeplejerske - kun på Kilden
    Sosu-assistenter - kun på Kilden
    Omsorgsmedhjælpere
    Desuden administrativt personale + servicepersonale

    Praktikvejlederens kvalifikationer:
    Pædagogisk grunduddannelse: X
    PD modul i praktikvejledning: X
    Diplomuddannelse:
    Andet/ andre uddannelser:
    Vi tilstræber at alle praktikvejledere, har vejlederuddannelsen.

    Tværprofessionelt samarbejde in- og eksternt:
    Familieafdelingen i Vejle Kommune
    Kommunerne/socialrågivere
    Sundhedspersonale - sygehuse/læger og speciallæger
    Skole- og Beskæftigelsestilbud
    VISO

    Særlige forhold omkring den studerendes ansættelse:
    Den studerende er ansat under de betingelser, der er gældende for studerende ved UCL og Vejle Kommune.
    Der er vekslende arbejdstider under gældende overenskomst med arbejde hver 2. weekend + søn- og helligdage. Det kan være vanskeligt at benytte offentlig transport ift. arbejdstiderne.
    Bifrost har en lokalaftale, der omfatter, at vi to gange på en 14 dags periode må omgås 11-timers reglen. Dog kan den omgås, hvis den studerende ønsker dette.
    Arbejdet kan indbefatte vold mod medarbejder, magtanvendelser og vold imellem børnene.
    Arbejdet indbefatter varetagelse af børnenes personlige hygiejne (bleskift mv.) + praktiske arbejdsopgaver.
    Det forventes, at den studerende selv kontakter praktikinstitutionen og aftaler besøg forud for praktikperioden.
    Der er forbesøg med gennemgang af formalia, underskrift af ansættelsesbrev mv., udlevering af arbejdsplan, rundvisning/besøg på afdeling.
    Det tilstræbes, at den studerende møder sin praktikvejleder ved forbesøg.
    I de lønnede praktikker, vil den studerende på Kilden blive tildelt tre følvagter og herefter indgå i normeringen.
    Den studerende vil løbende igennem praktikken, via den planlagte vejledning, blive støttet i arbejdet med kompetencemålene.
    Der ligger en forventning til, at den studerende selv vil være opsøgende og tage initiativ til at søge sparring hos medarbejdere i hverdagen, da vi på stedet ser alle ansatte som ”med-vejledere”.
    Den studerende vil ligesom, det øvrige personale, have mulighed for at sætte punkter på dagsordenen til vores møder, ligesom det forventes, at den studerende løbende informerer om sine fokusområder på disse møder.
    Hvis en studerende ikke overholder ansættelseskontrakten, kan praktikstedet komme i den situation, at måtte afskedige en studerende. Det kan fx ske, hvis den studerende gentagne gange udebliver uden at sygemelde sig eller på anden vis har en adfærd, der er uforenelig med det at være ansat på den pågældende institution.

    Arbejdsforhold - Forventes den studerende at arbejde alene? Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan?:
    Der kan forekomme alenearbejde i grupperne, men der vil altid være mulighed for at kontakte personale et andet sted i huset.
    På flere afdelinger, vil man nogle gange skulle løse opgaver ude af huset, hvilket vil kunne foregå alene, såsom lægebesøg eller lignende.

    Øvrige oplysninger:
    Vi indhenter børne- og straffeattest på alle ansatte.
    Kørekort er fordelagtigt ift. opgaver med målgruppen.
    Ferieønsker skal varsles i starten af praktikperioden, de studerende er underlagt ferielovgivningen på lige vilkår med andre ansatte.
    Den studerende er ansvarlig for at lave dagsorden samt skrive referat til vejledning.

    Uddannelsesplan for de 4 praktikperioder:
    Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen §9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende. Planen skal udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for de relevante praktikperioder med angivelse af relevant litteratur, organisering af praktikvejledning og af kontakt til professionshøjskolen. Uddannelsesplanen udarbejdes i samarbejde med professionshøjskolen.

    Specialiseringsmuligheder:
    Hvilke specialiseringsmuligheder kan praktikstedet tilbyde? (Sæt X - Nogle praktiksteder, kan tilbyde flere specialiseringsmuligheder. Vi opfordrer til, at praktikstedet angiver primær og evt. sekundær specialiseringsmulighed. Den primære specialiserings kompetenceområder for 2. og 3. praktik skal præsenteres i uddannelsesplanen. Praktikstedet kan præsentere det sekundære specialiseringsområde på samme måde)
    • Dagtilbudspædagogik:
    • Skole- og fritidspædagogik:
    • Social- og specialpædagogik: X (Primær)

    Praksisfortælling til præsentation af det centrale i jeres pædagogiske arbejde med brugergruppen (det er valgfrit, om denne mulighed benyttes, men praksisfortællinger kan være et meget meningsfuldt supplement til de øvrige præsentationsformer i praktikbeskrivelsen)
    Eksempel på en morgenvagt:
    Du møder ind kl. 6.00 og hjælper 2-3 børn med at komme op og blive sendt i skole/beskæftigelse. Alle børnene har brug for meget hjælp og deres behov er meget forskellige. Vagten slutter mellem kl. 14.00-15.00.
    Eksempel på en aftenvagt:
    Du møder ind mellem kl. 14.00 og 15.00 og modtager børnene når de kommer fra skole/beskæftigelse. Aftenvagterne er en blanding af samvær og hygge og dagligdags gøremål ud fra børnenes præmisser. Vagten slutter mellem kl. 21.00-23.00.

    Vores arbejde tager afsæt i en anerkendende tilgang til det enkelte barn, hvor barnet føler sig set og hørt uanset handicap.
    Vi arbejder ud fra den socialpædagogiske tilgang, hvor man ser barnet før dets handicap, ud fra tesen, at handicappede børn, er lige så forskellige som alle andre børn, og skal behandles derefter.
    Vi arbejder ud fra individuelle behov og ressourcer på hvert barn, og hverdagen er præget af struktur, forudsigelighed, genkendelighed, tryghed, nærhed, omsorg, udfordringer og oplevelser, således, at der tages vare på barnets hele liv og udviklingsmuligheder.
    ”Bosted” bruges som dokumentationsredskab i hverdagen, ligesom det bruges i den daglige dialog med pårørende.
    Der vil være mulighed for at lære noget omkring alternative kommunikationsformer, bl.a. Tegn til Tale, Boardmaker samt et stort fokus på den nonverbale kommunikation.
    Via. dagsskemaer sikrer vi os, at alle medarbejdere tager afsæt i den samme struktur i forhold til det enkelte barn.

    Uddannelsesplan for Modul 4 - praktikperiode 1 (Grundfagligheden):
    Område 3: Pædagogens praksis – 1. praktik.
    Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.

    Kompetencemål:
    • Den studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet
    • Den studerende kan vurdere egne læreprocesser i praksis

    Vidensmål: Den studerende har viden om..
    Færdighedsmål: Den studerende kan..
    Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen?
    (fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke læringsmuligheder tilbyder praktikstedet den studerende? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette?)

    Praktikstedets målgrupper samt praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgaver, anvende viden om praktikstedets samfundsmæssige opgaver i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde:
    Kilden: Grundet praktikkens længde vil vi på Kilden tilbyde, at den studerende bliver tilknyttet et enkelt barn i gruppen. Ved at være en del af barnets hverdag, vil den studerende få mulighed for at lære praktikstedets målgruppe og de samfundsmæssige opgaver at kende.
    Bygden: Tage del i det daglige arbejde med afsæt i institutionens værdigrundlag, institutionens definition af kerneopgaven, serviceloven og de kommunale handleplaner.

    Målsætning, tilrettelæggelse og organisering af pædagogisk praksis, herunder om pædagogiske metoders effekter, målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogisk praksis med inddragelse af viden om effekten af forskellige pædagogiske metoder:
    Kilden: Vi vil give mulighed for at den studerende kan observere hvordan personalet planlægger, igangsætter og gennemfører aktiviteter med målgruppen i dagligdagen.
    Vi tilbyder at støtte den studerende i at planlægge, gennemføre og evaluere en aktivitet f.eks. ved brug af SMTTE, refleksionsark eller GLK- modellen.
    Bygden: Indgå og reflektere over gældende praksis via metodebeskrivelser på det enkelte barn, herunder brug af diverse støttesystemer.

    Evaluerings-, undersøgelses- og dokumentationsformer og dokumentere og evaluere egen deltagelse i pædagogisk praksis, herunder reflektere over kvaliteten i egne læreprocesser, og:
    Kilden: Vi tilbyder at støtte den studerende i at evaluere egen deltagelse f.eks. ved brug af SMTTE, reflektionsark fra UCL eller GLK- modellen. Samt stille refleksive spørgsmål, der får den studerende til at reflektere over egen praksis.
    Bygden: Lave observationer/iagttagelser. Anvende ”Bosted” (socialfagligt IT-system). Anvende refleksionsark fra UCL (smtte-skema mv.).

    Såvel den sundhedsmæssige som den dannelsesmæssige betydning af sunde madvaner, måltidskultur, hygiejne og indeklima. Anvende viden om sundhed og sundhedsfremme i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde:
    Kilden: Vi tilbyder den studerende at få kendskab til personlig hygiejne. Vi tilbyder at den studerende får indblik i barnets madvaner. Den studerende vil få indblik i barnets individuelle måltidskultur ved at observere hverdagen.
    Bygden: Opmærksomhed på den fysiske indretnings påvirkning af målgruppen. Opmærksomhed på mange forskellige madkulturer (ift. livskvalitet, handicap og religiøse orientering.) Fokus på toilettræning og selvhjulpenhed ift. almen hygiejne.

    Angivelse af relevant litteratur:
    Bifrosts værdiggrundlag: Humor, hjælpsomhed, faglighed, engagement og omsorg, som afspejles i den relevante litteratur.
    ”IB” (introduktion og beredskab) informations og oplysningsmappe på hvert enkelt barn.
    Litteratur om Forældresamarbejde, Sorg og krise, systemisk tænkning, autisme.
    Sanseintegration: ”Ergoterapeuten” af Jean Ayres.
    Livskvalitet: f.eks. Siri Næss.
    Anerkendelse/kommunikation ”Slip anerkendelsen løs” af Mads Ole Dall og Solveig Hansen.
    Antonovsky: følelse/oplevelse af sammenhæng.
    ”Solens varme og den lille brise” af Vibeke Marx.
    ”Relationer” af Flemming Andersen.
    Ovenstående er ikke obligatorisk, men et forslag til relevant litteratur. Afhængig af målgruppen og den studerendes interesseområder præsenteres den studerende for relevant litteratur.

    Modulets evaluering.
    Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden. Vi laver en kort skriftlig udtalelse over praktikperioden.
    Organisering af vejledning:
    a) Hvordan tilrettelægges uddannelsesforløbet for den enkelte studerende?
    b) Hvordan og hvornår afholdes vejledning?
    c) Hvordan inddrages den studerendes dokumentations- og portfolioarbejde i vejledningsprocessen?
    Kilden:
    a) Vi forener de krav den studerende har med fra seminariets side og de krav vi stiller fra Bifrost. Vi tilbyder at støtte den studerende i at tilegne sig kompetencemål, videns- og færdighedsmål igennem planlagte vejledningstimer. Den studerende skal selv tage ansvar for egen læring.
    b) Vi vil tilbyde ca. 3 vejledningstimer i løbet af praktikperioden, hvor vejleder og studerende kan gå fra. Hvornår vejledningen tilbydes, vil fremgå af vagtplanen.
    Udover planlagte vejledningstimer, vil der være vejledning/sparring i daglig praksis fra den samlede personalegruppe, som den studerende har kontakt til.
    c) Vi vil bede den studerende sende sit portfolioarbejde til vejleder forud for aftalt vejledningstime. Så det kan indgå som en del af vejledningen.
    Bygden:
    a) Vi forener, de krav, den studerende har med fra seminariet side og de krav vi stiller fra Bifrost. Vi tilbyder den studerende faglig og personlig feedback/sparring igennem forløbet fra både vejleder og personalegruppen.
    Der bliver i praktikken skabt et rum for refleksion og udvikling omkring temaer som: livskvalitet/værdier, etik/pædagogik, samspil/kommunikation, som skabes gennem deltagelse i de pædagogiske opgaver og gennem dialog og holdningsudveksling med kollegaer og vejleder.
    b) Den studerende medbringer til første vejledningstime de krav/mål, som der er stillet fra seminariets side til godkendelse. Den studerende laver dagsorden og referat fra gang til gang.
    Der vil typisk være vejledning ca. hver 14. dag af 2 timer varighed.
    Vejledningen kan blive varetaget af forskellige professioner, alt efter hvilket emne det drejer sig om.
    Udover planlagte vejledningstimer, vil der være ”nu og her” vejledning/sparring i daglig praksis fra den samlede personalegruppe, som den studerende har kontakt til.
    c) Den studerendes dokumentation og portfoliearbejde inddrages i vejledningen ved løbende brug af refleksionsark (logbog).
    Den studerendes arbejdsplan: Arbejdsplan vil være kendt 4 uger frem, og indeholder morgen- og aftenvagter, hvilket også er i weekender og helligdage.

    Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution
    (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring/problemer i praktikforløbet). Opstår der bekymring eller problemer i forbindelse med praktikken, drøftes dette mellem den studerende, praktikvejleder og stedets praktikansvarlige.
    Vejleder kontakter i samarbejde med den studerende, seminariet ved bekymring/problemer, der ikke kan løses på stedet.

    Social- og specialpædagogik
    Uddannelsesplan for Modul 9
    Område 3: Relation og kommunikation – 2. praktikperiode.
    Området retter sig mod pædagogens relationer, professionelle kommunikation og pædagogiske aktiviteter og midler i pædagogisk praksis.
    Kompetencemål:
    • Den studerende kan gennemføre pædagogiske aktiviteter på et etisk forsvarligt grundlag.
    • Den studerende kan kommunikere professionelt i relation til målgruppen og kolleger.
    Vidensmål: Den studerende har viden om..
    Færdighedsmål: Den studerende kan..
    Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen?
    (fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? Hvilke læringsmuligheder tilbyder praktikstedet den studerende? Hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette?)
    Kommunikationsformer og relationsdannelse, herunder om den professionelle samtale, kommunikere professionelt, etablere og indgå i professionelle relationer til mennesker i udsatte positioner.
    Kilden:
    De fleste børn er uden verbalsprog, så derfor aflæser vi deres personlige udtryksformer. Igennem iagttagelser af personalets tilgang til barnet, får den studerende viden om kommunikationsformer og relationsdannelse. Vi tilbyder mesterlæring, så den studerende på sigt bliver i stand til at kommunikere og indgå i professionelle relationer med målgruppen.
    Vi tilbyder den studerende får kendskab til Bosted, kontaktbøger og andre kommunikative støttesystemer.
    Vi tilbyder, så vidt det er muligt, at den studerende kan deltage i statusmøder, sygehusbesøg og forældresamarbejde for herigennem at lære at deltage i professionelle samtaler.
    Bygden:
    Totalkommunikation tilpasset det enkelte barn. Fx boardmaker, tegn til tale, talemaskine og konkreter. Herunder verbal og nonverbal kommunikation.
    Relationsdannelsen er udgangspunkt for samværet og det professionelle arbejde sammen med og for barnet. Vi forventer, at den studerende deltager og opsøger relationsdannelsen med udgangspunkt i de foreliggende metodebeskrivelser.
    Kommunikation via ”Bosted”. Den studerende har et fast punkt på personalemødet, så det her er muligt at øve sig i aktiv mødedeltagelse og være en ligeværdig del af personalegruppen.
    Hvis det er muligt, tilbydes den studerende at deltage i statusmøder om det enkelte barn. Mødet er med kontaktpædagog, afdelingsleder, socialrådgiver og forældre.
    Den studerende tilbydes at deltage i andre relevante møder, hvis det er muligt.
    Professionsetik og pædagogiske værdier, analysere og vurdere etik, magt og ligeværd i sin egen og andres tilgang til det enkelte menneske og til fællesskaber.
    Kilden:
    Professionsetikken kommer til udtryk ved at vi er professionelle i vores møde med den enkelte. Etikken er omdrejningspunktet i vores tilgang.
    Vi er meget bevidste om vores magt i forhold til at arbejde med denne målgruppe .
    Vi er særlig bevidste om professionsetik i forhold til forældresamarbejde, idet vi har at gøre med forældre som kan bære på en sorg over at have fået et handicappet barn.
    Vi tilbyder den studerende at reflektere over egne og andres tilgange til det enkelte barn.
    Igennem den daglige dialog og til vejledning, vil den studerende blive præsenteret for etik og magt og måden den udøves på.
    Bygden:
    Der er fokus på at udvise en høj etik i samværet med målgruppen, da vi arbejder med børn, der har et kommunikationshandicap.
    Medbestemmelse og selvbestemmelse er med udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger og behov, under hensyntagen til fællesskabet.
    Den studerende skal forholde sig reflekterende til egen og andres praksis med udgangspunkt i definitionsmagten.
    konflikt- og voldsforebyggelse, konfliktnedtrapning og udadreagerende adfærd, vurdere konflikter, forebygge og håndtere konflikter samt evaluere indgreb i konflikt- og voldsepisoder.
    Kilden:
    Konflikt, voldsforebyggelse og udadreagerende adfærd i forholds til målgruppen på Kilden sker ikke ret hyppigt. I tilfælde af vold mod medarbejder eller anden beboer udfyldes indberetning.
    Den studerende opøver færdigheder i at vurdere konflikt og voldsforebyggelse gennem observationer af hverdagssituationer.
    I forhold til forældresamarbejde konfliktnedtrapper vi ved at være professionelle og bevare en anerkendende dialog.
    Bygden:
    Der tages udgangspunkt i eksempelvis Studie III, Krap, sagssupervision fra ekstern supervisor og der arbejdes med konflikttrappe. På personalemøderne gennemgås magtindberetninger med fokus på læring.

    Bevægelsesmæssige, musiske, æstetiske og kreative processers betydning i den socialpædagogiske praksis tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter inden for udvalgte områder, herunder inddrage børn, unge og voksnes kreativitet og perspektiv.
    Kilden:
    Vi afholder bl.a. lørdagstræf hvor børnene på tværs af grupperne deltager i planlagte aktivitetsforløb f.eks. sanglege, musik og bålfester mv. Her kan den studerende få mulighed for at planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter.
    Bygden:
    Der er fokus på at inddrage børnene i dagligdags opgaver og tilbyde mindre aktiviteter tilpasset den enkelte og afdelingen.

    Hjælpemidler og professionsteknologier i et lærings- og udviklingsperspektiv. Vurdere og anvende hjælpemidler og professionsteknologier i samarbejde med mennesker med særlige behov med henblik på at understøtte udvikling og læring.
    Kilden:
    Vi arbejder bl.a. med teknologiske hjælpemidler som IPad, nul et kontakter, talebøffer mv. Derudover gør vi brug af f.eks. ståstativ, walker, kugledyner, specialbestik, sondemaskiner og udvikling og læring. lifte.
    Den studerende vil igennem perioden via forskellige faggrupper blive præsenteret for mange forskellige hjælpemidler, der er med til at understøtte udvikling og læring og opøve færdigheder i brug af disse.
    Bygden:
    Der anvendes fx kugledyne, kædedyner, Talemaskine, Touchskærm og IPads.

    Angivelse af relevant litteratur:
    Bifrosts Værdiggrundlag: Humor, hjælpsomhed, faglighed, engagement og omsorg, som afspejles i den relevante litteratur.
    ”IB” (introduktion og beredskab) informations og oplysningsmappe på hvert enkelt barn.
    Litteratur om Forældresamarbejde, Sorg og krise, systemisk tænkning, autisme.
    Sanseintegration: ”Ergoterapeuten” af Jean Ayres.
    Livskvalitet: f.eks. Siri Næss.
    Anerkendelse/kommunikation ”Slip anerkendelsen løs” af Mads Ole Dall og Solveig Hansen.
    Antonovsky: følelse/oplevelse af sammenhæng.
    ”Solens varme og den lille brise” af Vibeke Marx .
    ”Relationer” af Flemming Andersen.
    Ovenstående er ikke obligatorisk, men et forslag til relevant litteratur. Afhængig af målgruppen og den studerendes interesseområder præsenteres den studerende for relevant litteratur.
    Modulets evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden. Vi vil ca. 3½ mdr. inde i praktikperioden evaluere, hvor langt den studerende er nået med at tilegne sig kompetence, videns- og færdighedsmål. Vi laver en skriftlig udtalelse.

    Organisering af vejledning:
    a) Hvordan tilrettelægges uddannelsesforløbet for den enkelte studerende?:
    b) Hvordan og hvornår afholdes vejledning?
    c) Hvordan inddrages den studerendes dokumentations- og portfolioarbejde i vejledningsprocessen?
    Kilden:
    a) Vi forener de krav den studerende har med fra seminariets side og de krav vi stiller fra Bifrost. Vi tilbyder at støtte den studerende i at tilegne sig kompetencemål, videns og færdighedsmål igennem planlagte vejledningstimer, men den studerende skal selv tage ansvar for egen læring.
    Derudover kan der forekomme fællesvejledning og vejledning varetaget af andre faggrupper på Kilden i det omfang det er relevant.
    I vejledningen vil der være mulighed for refleksion og udvikling. Vi har især fokus på følgende temaer: Etik/pædagogik, samspil/kommunikation, som skabes gennem deltagelse i de pædagogiske opgaver og gennem dialog og holdningsudveksling med kollegaer og vejleder.
    b) Der vil være vejledning ca. hver 14. dag af 2 timers varighed.
    Den studerende laver dagsorden og referat fra gang til gang samt sender relevante notater fra arbejdsportfolien til drøftelse.
    c) Den studerendes dokumentation og portfoliearbejde inddrages i vejledningen ved at den studerende forud for vejledning sender sine notater.
    Bygden:
    a) Vi forener de krav, den studerende har med fra seminariet side og de krav vi stiller fra Bifrost. Vi tilbyder den studerende faglig og personlig feedback/sparring igennem forløbet fra både vejleder og personalegruppen.
    Der bliver i praktikken skabt et rum for refleksion og udvikling omkring temaer som: Livskvalitet/værdier, etik/pædagogik, samspil/kommunikation, som skabes gennem deltagelse i de pædagogiske opgaver og gennem dialog og holdningsudvikling med kollegaer og vejleder.
    b) Den studerende medbringer til første vejledningstime de krav/mål, som der er stillet fra seminariets side til godkendelse. Den studerende laver dagsorden fra gang til gang.
    Der vil typisk være vejledning ca. hver 14. dag af 2 timer varighed.
    Vejledningen kan blive varetaget af forskellige professioner, alt efter hvilket emne det drejer sig om.
    c) Den studerendes dokumentation og portfoliearbejde inddrages i vejledningen ved løbende brug af refleksionsark (logbog).

    Institutionen som praktiksted:
    Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger?
    Kan arbejde selvstændigt både praktisk og pædagogisk. Kan rumme at skifte mellem mange forskelligartede arbejdsopgaver. Psykisk og fysisk velafbalanceret. Forventer de er nysgerrige i forhold til målgruppen og institutionen. Tør bringe sig selv i spil.
    Den studerendes arbejdsplan:
    Arbejdsplanen vil være kendt 4 uger frem, og indeholder morgen- og aftenvagter samt weekendarbejde.

    Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution
    (herunder en kort beskrivelse af hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring/problemer i praktikforløbet) Opstår der bekymring eller problemer i forbindelse med praktikken, drøftes dette mellem den studerende, praktikvejleder og stedets praktikansvarlige.
    Vejleder kontakter i samarbejde med den studerende, seminariet ved bekymring/problemer, der ikke kan løses på stedet.

    Social- og specialpædagogik
    Uddannelsesplan for Modul 13
    Område 4: Samarbejde og udvikling – 3. praktikperiode.
    Området retter sig mod samarbejdsrelationer i og udvikling af social- og specialpædagogisk praksis i samspil med målgrupperne.
    Kompetencemål:
    • Den studerende kan gennem udvikling af pædagogisk praksis understøtte de tre målgruppers lærings-, udviklings- og omsorgsbehov og perspektiver.
    • Den studerende kan samarbejde med relevante aktører.
    Vidensmål: Den studerende har viden om..
    Færdighedsmål: Den studerende kan..

    Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen?
    (fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke lærings-muligheder tilbyder praktikstedet den studerende? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette?)
    Den institutionelle, organisatoriske og ledelsesmæssige rammer for social- og specialpædagogiske indsatser, agere professionelt inden for de givne institutionelle, organisatoriske og ledelsesmæssige rammer. Vi arbejder ud fra kommunernes handleplan på det enkelte barn. Vi arbejder under serviceloven og Bifrost værdigrundlag samt definition af kerneopgaven.
    Vi tilbyder fællesvejledning med ledelsen som informerer den studerende om Bifrosts organisatoriske og ledelsesmæssig struktur.
    Den studerende varetager, så vidt mulig opgaver på lige fod med det øvrige personale.

    forskellige social- og specialpædagogiske tilgange og metoder, foretage en faglig vurdering af de metoder, som anvendes på praktikstedet.
    Kilden:
    Vi anvender ”metoden følger barnet” som et vigtigt arbejdsredskab til at sikre alle medarbejdere tager afsæt i den samme struktur i forhold til det enkelte barn. Derudover tager vi afsæt i den systemiske tankegang, Tegn til tale, sanseintegration og relationspædagogik.
    Den studerende får mulighed for at opøve viden og færdigheder indenfor dette område, ved at iagttage, indgå i daglig praksis og igennem vejledning.
    Bygden:
    Fundamentet i vores arbejde tager afsæt i den systemiske tankegang, Studio III, Krap og basal sansestimulation.

    Individuelt perspektiv.
    Anvendelse af diverse støttesystemer for at sikre den mest fordelagtige tilgang til det enkelte barn.
    Tilgrænsende fagligheder og rammerne for tværprofessionelt samarbejde, indgå i tværprofessionelt samarbejde om løsningen af konkrete opgaver og/eller problemstillinger.
    Kilden:
    Vi arbejder hele tiden tværprofessionelt grundet de professioner der er til stede i hverdagen. Det er kun muligt at tilgodese det hele barns behov når barnet anskues fra forskellige vinkler.
    Vi er hinandens forudsætninger for at kunne udføre et professionelt arbejde.
    Den studerende vil løbende indgå i dialog med forskellige faggrupper omkring konkrete opgaver og løsninger.
    Bygden:
    Situationsrelevante samarbejdspartnere:
    Fx speciallæger, specialtandlæger, terapeuter, specialskoler/beskæftigelsestilbud, viso konsulenter og ekstern supervisor.

    Opgave- og ansvarsfordeling mellem målgrupperne, professionelle, frivillige og pårørende, redegøre for egen faglighed, opgaver og ansvar i et mangefacetteret samarbejde.
    Kilden:
    I praksis arbejder faggrupperne tæt sammen og en pædagog kan ikke undgå f.eks. at arbejde sundhedsfagligt også.
    Faggruppernes særkende kommer især til udtryk når vi udarbejder statusbeskrivelse og i dialogen omkring barnets udvikling.
    Den studerende vil få mulighed for at udøve sin egen faglighed i arbejdet med professionelle samt i mødet med pårørende og andre faggrupper.
    Bygden:
    Den studerende får kendskab til opgaveløsning med mange partnere og mange forskellige hensyn. Vi forventer, at den studerende kan reflektere over egen praksis med udgangspunkt i institutionens fælles definerede værdier, mål mv.

    Forandringsprocesser og innovation, deltage i udviklingen af den pædagogiske praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag.
    Kilden:
    Vi arbejder innovativt for at skabe udvikling for børnene. Den studerende vil få mulighed for at deltage i igangværende praksis. Derudover vil den studerende have frihed til at igangsætte innovative og eksperimenterende tiltag ud fra det enkeltes barns formåen.
    Forandringsprocesserne er ofte små og foregår over lang tid.
    Bygden:
    Forandringsprocesserne er ofte små og foregår over lang tid.
    Vi forventer, at den studerende deltager aktivt i de igangværende forandringsprocesser og byder ind med nye betragtninger.

    Didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering, og sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis.
    Kilden:
    Den studerende vil blive præsenteret for forskellige kontekster f.eks. teammøder, hvor vi løbende arbejder med målsætning, dokumentation og evaluering. Den studerende vil få mulighed for at deltage i dialogen omkring udvikling af de enkelte mål.
    Derudover vil vi støtte den studerende i selv at afprøve færdigheder inden for området ved f.eks. at planlægge en aktivitet og anvende SMTTE –modellen, reflektionsark fra UCL eller G-L-K modellen.
    Bygden:
    Med udgangspunkt i de udstukne handleplaner fra kommunerne opstilles delmål, som der arbejdes med i dagligdagen og dette dokumenteres bl.a. via dagbogsnotater på ”Bosted”.
    Børnene er løbende i fokus bl.a. via teammøder og personalemøder, hvor der i fællesskab arbejdes med det enkelte barns udviklingsområder. Det arbejde forventer vi, at den studerende deltager aktivt i.

    Førstehjælp. Udføre grundlæggende førstehjælp. Undervisning på studiedage

    Angivelse af relevant litteratur:
    Bifrosts Værdiggrundlag: Humor, hjælpsomhed, faglighed, engagement og omsorg, som afspejles i den relevante litteratur.
    ”IB” (introduktion og beredskab) informations og oplysningsmappe på hvert enkelt barn.
    Litteratur om Forældresamarbejde, Sorg og krise, systemisk tænkning, autisme.
    Sanseintegration: ”Ergoterapeuten” af Jean Ayres.
    Livskvalitet: f.eks. Siri Næss.
    Anerkendelse/kommunikation ”Slip anerkendelsen løs” af Mads Ole Dall og Solveig Hansen.
    Antonovsky: følelse/oplevelse af sammenhæng.
    ”Solens varme og den lille brise” af Vibeke Marx .
    ”Relationer” af Flemming Andersen.
    Ovenstående er ikke obligatorisk, men et forslag til relevant litteratur. Afhængig af målgruppen og den studerendes interesseområder præsenteres den studerende for relevant litteratur.

    Modulets evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden. Vi vil ca. 3½ mdr. inde i praktikperioden evaluere hvor langt den studerende er nået med at tilegne sig kompetence, videns- og færdighedsmål. Vi laver en skriftlig udtalelse.
    Organisering af vejledning:
    a) Hvordan tilrettelægges uddannelsesforløbet for den enkelte studerende?:
    b) Hvordan og hvornår afholdes vejledning?
    c) Hvordan inddrages den studerendes dokumentations- og portfolioarbejde i vejledningsprocessen?
    Kilden:
    a) Vi forener de krav den studerende har med fra seminariets side og de krav vi stiller fra Bifrost. Vi tilbyder at støtte den studerende i at tilegne sig kompetencemål, videns og færdighedsmål igennem planlagte vejledningstimer, men den studerende skal selv tage ansvar for egen læring.
    Derudover kan der forekomme fællesvejledning og vejledning varetaget af andre faggrupper, på Kilden, i det omfang det er relevant.
    I vejledningen vil der være mulighed for refleksion og udvikling. Vi har især fokus på følgende temaer: Etik/pædagogik, samspil/kommunikation, som skabes gennem deltagelse i de pædagogiske opgaver og gennem dialog og holdningsudveksling med kollegaer og vejleder.
    b) Der vil være vejledning ca. hver 14. dag af 2 timers varighed. Den studerende laver dagsorden og referat fra gang til gang samt sender relevante notater fra arbejdsportfolien til drøftelse.
    Der kan forekomme fællesvejledning for stedets studerende ved daglig leder, fys/ergo sygeplejerske osv.
    c) Den studerendes dokumentation og portfoliearbejde inddrages i vejledningen ved at den studerende forud for vejledning sender sine notater.
    Bygden:
    a) Vi forener de krav den studerende har med fra seminariet side og de krav vi stiller fra Bifrost. Vi tilbyder den studerende faglig og personlig feedback/sparring igennem forløbet fra både vejleder og personalegruppen.
    Der bliver i praktikken skabt et rum for refleksion og udvikling omkring temaer som: livskvalitet/værdier, etik/pædagogik, samspil/kommunikation, som skabes gennem deltagelse i de pædagogiske opgaver og gennem dialog og holdningsudvikling med kollegaer og vejleder.
    b) Den studerende medbringer til første vejledningstime de krav/mål, som der er stillet fra seminariets side til godkendelse. Den studerende laver dagsorden fra gang til gang.
    Der vil typisk være vejledning ca. hver 14. dag af 2 timer varighed.
    Vejledningen kan blive varetaget af forskellige professioner, alt efter hvilket emne det drejer sig om.
    Der kan være fællesvejledning for stedets studerende ved daglig leder, fys/ergo sygeplejerske osv., og her ud over har den studerende vejledning med tilknyttet vejleder ift. arbejdet med kompetencemålene.
    c) Den studerendes dokumentation og portfoliearbejde inddrages i vejledningen ved løbende brug af refleksionsark (logbog).

    Institutionen som praktiksted:
    Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger?
    Kan arbejde selvstændigt både praktisk og pædagogisk. Kan rumme at skifte mellem mange forskelligartede arbejdsopgaver. Psykisk og fysisk velafbalanceret. Forventer de er nysgerrige i forhold til målgruppen og institutionen. Tør bringe sig selv i spil.
    Den studerendes arbejdsplan:
    Arbejdsplanen vil være kendt 4 uger frem, og indeholder morgen og aftenvagter samt weekend-arbejde.

    Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution
    (herunder en kort beskrivelse af hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring/problemer i praktikforløbet) Opstår der bekymring eller problemer i forbindelse med praktikken, drøftes dette mellem den studerende, praktikvejleder og stedets praktikansvarlige.
    Vejleder kontakter i samarbejde med den studerende, seminariet ved bekymring/problemer, der ikke kan løses på stedet.

    Uddannelsesplan 4. praktikperiode i Bachelorprojektet
    Område: Bachelorprojektet, herunder 4. praktikperiode.
    Bachelorprojektet udspringer af den studerendes specialiseringsområde. Bachelorprojektet og den tilhørende bachelorpraktik tager udgangspunkt i en professionsrelevant problemstilling.
    Bachelorprojektets problemformulering danner grundlag for en empirisk og teoretisk analyse, identifikation af udviklingsmuligheder og perspektivering af praksis.
    Kompetencemål: Den studerende kan identificere, undersøge, udvikle og perspektivere pædagogfaglige problemstillinger.
    Vidensmål: Den studerende har viden om..
    Færdighedsmål: Den studerende kan..
    Virkefelter for den pædagogiske profession, identificere, afgrænse og undersøge en relevant professionsfaglig problemstilling af både teoretisk og praktisk karakter, pædagogfaglig udvikling og innovation, identificere og fagligt vurdere muligheder for udvikling og kvalificering af pædagogisk praksis,
    pædagogens professionsfaglighed og professionsetik, formidle etiske og handleorienterede overvejelser, der kvalificerer pædagogisk samspil, og demonstrere professionsfaglig dømmekraft.
    Følgende forholds indflydelse på den valgte problemstilling:
    -Kulturelle og sociale.
    -Institutionelle og organisatoriske.
    -Historiske, samfundsmæssige og internationale, inddrage organisatoriske og samfundsmæssige forhold i perspektiveringen af den valgte problemstilling,
    nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater af relevans for den valgte problemstilling, inddrage viden og forskning i en faglig argumentation, empiriske undersøgelsesmetoder samt deres muligheder og begrænsninger og vurdere og begrunde valget af metoder til indsamling af empiri og
    opgaveskrivning og faglig formidling. Formidle analyse- og undersøgelsesresultater mundtligt og skriftligt.

    Institutionens udviklings- og innovationsfelter:
    Kilden er en pædagogisk institution hvor der arbejdes tværprofessionelt.
    Vores udviklings– og innovationsfelter er:
    Sanseintegration
    ”Metoden følger barnet”
    Bygden:
    Det vurderes ud fra den konkrete henvendelse, hvad der er muligt.

    Institutionens rammer for empiriindsamling:
    (Herunder tilladelser til f.eks. fotografering, videooptagelse mv.)
    Der vil være mulighed for at fotografere og lave videooptagelser, dog skal dette godkendes af pårørende før brug.

    Kontaktperson for den studerende
    Karen Haubro, mail: KAHAU@vejle.dk, Kilden afd. Pegasus og Sirius. Tlf. til afdeling Pegasus: 23 82 95 37.

    Nedenstående er praktikrelevante paragraffer fra
    Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog.
    Praktikuddannelsen
    § 8. Praktikken tilrettelægges i fire perioder.
    Stk. 2. Første praktik, svarende til 10 ECTS-point, tilrettelægges som ulønnet praktik på 2. semester med 32 arbejdsdage med et gennemsnitligt timetal på 6 timer pr. dag og med 3 studiedage på professionshøjskolen
    Stk. 3. Anden og tredje praktik: To specialiseringspraktikperioder, hver svarende til 30 ECTS point, tilrettelægges som lønnet praktik med start i henholdsvis 3. og 5. semester på et praktiksted i tilknytning til specialiseringsdelen. De to praktikperioder tilrettelægges hver over 6 måneder med et gennemsnitligt ugentligt timetal på 32,5 timer. I hver af de to 6-måneders praktikperioder indgår 10 studiedage på professionshøjskolen. I forbindelse med tredje praktik gennemføres et uddannelsesforløb på 2 dage med førstehjælp varetaget af en formelt anerkendt førstehjælpsinstruktør på professionshøjskolen.
    Stk. 4. Fjerde praktik, svarende til 5 ECTS-point, tilrettelægges som ulønnet praktik på 7. semester i sammenhæng med bachelorprojektet på et praktiksted i tilknytning til specialiseringen. Praktikken indeholder den studerendes opsamling af empiri og fordeles over 16 arbejdsdage med et gennemsnitligt timetal på 6 timer.
    Stk. 5. Studiedagenes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Uddannelsesinstitutionen tilrettelægger studiedagene med udgangspunkt i de studerendes læring i den konkrete praktik gennem undersøgelse og udvikling af forholdet mellem teori og praksis. De studerendes dokumentation af praktikerfaringer indgår i studiedagene.
    Stk. 6. Den studerende har mødepligt til praktikken, herunder studiedagene.
    Stk. 7. Regler om de fire praktikperioders placering i uddannelsen fastsættes i studieordningen, jf. § 21, stk. 2, nr. 5.

    § 9. Praktikstedet udarbejder en praktikbeskrivelse, der skal indeholde følgende:
    1) Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe og arbejdsmetoder.
    2) Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende. Planen skal udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for de relevante praktikperioder med angivelse af relevant litteratur, organisering af praktikvejledning og af kontakt til professionshøjskolen. Uddannelsesplanen udarbejdes i samarbejde med professionshøjskolen.
    Stk. 2. Praktikstedet har ansvaret for, at den studerende modtager praktikvejledning i overensstemmelse med kompetence-målene for praktikperioden.
    Stk. 3. Senest når 2/3 af praktikperioden er forløbet i første, anden og tredje praktikperiode, skal praktikstedet efter møde med professionshøjskolen og den studerende udtale sig om, hvordan den studerende kan opfylde kompetencemålene for den pågældende periode.
    § 10. Professionshøjskolen forbereder forud for hver praktikperiode de studerende på uddannelsen i praktikken, herunder på studiemetoder, og på periodens kompetencemål.
    Stk. 2. I løbet af praktikperioden modtager den studerende i studiedagene, jf. § 8, stk. 5, undervisning og vejledning af professionshøjskolen.
    Stk. 3. Efter praktikperioden inddrager professionshøjskolen løbende de studerendes erfaringer fra praktikken i undervisningen. Endvidere inddrager professionshøjskolen praktikstedets udtalelse om praktikforløbet i den løbende vejledning af den studerende.
    § 11. Professionshøjskolen kan tillade en studerende at gennemføre praktik i udlandet, når praktikopholdet er et led i et formaliseret uddannelsessamarbejde mellem professionshøjskolen og en uddannelsesinstitution i udlandet. Aftalen mellem de to uddannelsesinstitutioner om modtagelse af studerende i praktik skal være indgået senest 2 måneder før praktikperiodens begyndelse og udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for perioden.
    Stk. 2. Kravet om, at praktikken skal være lønnet, jf. § 8, stk. 3, kan fraviges, hvis det udenlandske praktiksted skriftligt erklærer, at lønnede praktikforhold ikke er sædvane i det pågældende land, og at det i øvrigt ikke er muligt at yde den studerende løn i praktikken.
    Stk. 3. I forbindelse med tilladelsen til praktik i udlandet kan professionshøjskolen fravige § 10, stk. 2, når de hensyn, der ligger til grund for reglen, tilgodeses på anden måde.

    § 17. Første, anden og tredje praktikperiode afsluttes hver med en prøve, der finder sted på praktikstedet eller professionshøjskolen.
    Stk. 2. Første og anden praktikperiode bedømmes med intern bedømmelse af en praktikvejleder fra praktikstedet og en underviser udpeget af professionshøjskolen.
    Stk. 3. Tredje praktikperiode bedømmes med ekstern bedømmelse af en praktikvejleder fra praktikstedet, en underviser udpeget af professionshøjskolen og en censor.
    Stk. 4. De tre praktikperioder bedømmes med »Bestået/Ikke bestået«.
    Stk. 5. Bedømmes en praktikprøve til »Ikke bestået« afholder professionshøjskolen en samtale om det videre forløb med den studerende. Som resultat af samtalen kan den studerende i særlige tilfælde tilbydes at gå praktikperioden om én gang.

    § 18. Ved prøverne bedømmes det, i hvilken grad kompetencemålene er opfyldt, jf. bilag 1-7.
    Stk. 2. I vurderingen af, i hvilken grad den studerende har opfyldt kompetencemålene, indgår, at den studerende
    1) kan gøre rede for kendt viden, færdigheder og grundlæggende processer,
    2) kan fremstille sammenhænge og analysere kendte situationer og problemstillinger gennem anvendelse af tilegnet viden og færdigheder og på den baggrund handle i pædagogisk praksis og
    3) kan reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis.
    Stk. 3. Prøveformerne skal sikre professionskompetencer i forhold til en praksisnær problemstilling.
    Stk. 4. For prøverne gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen).

    § 21. Studieordningens fællesdel skal indeholde regler om følgende:
    1) Afsluttende prøver i fællesdelen ─ grundfaglighedens tre kompetencemål og specialiseringsdelens to obligatoriske kompetencemål, herunder prøveform og tilrettelæggelse.
    2) Krav til udformning af professionsbachelorprojektet.
    3) Kriterier for adgang til hver af de tre specialiseringer, jf. § 15.
    Stk. 2. Studieordningens institutionsdel skal indeholde regler om følgende:
    1) Udbud af moduler.
    2) Hvert modul, herunder
    a) indhold,
    b) ECTS-omfang,
    c) læringsmål,
    d) evaluering af den studerendes udbytte af moduler og
    e) kompetencemål, som modulet kvalificerer til, jf. bilag 1-5 og 7.
    3) Minimumsomfang angivet i ECTS-point for adgang til hver af de afsluttende prøver.
    4) Tilrettelæggelse og placering af de fire praktikperioder, herunder af studiedage.
    5) Samspillet mellem praktikken og den øvrige uddannelse.
    6) Tilrettelæggelse af det tværprofessionelle element, jf. § 12.
    7) Tilrettelæggelse af og prøve i professionsbachelorprojektet, herunder fjerde praktikperiode.
    8) Undervisnings- og arbejdsformer.
    9) Deltagelsespligt, herunder mødepligt, og konsekvenser ved manglende opfyldelse af deltagelsespligten og mulighederne for afhjælpning.
    10) Muligheden for deltagelse i internationale aktiviteter, herunder studieophold og praktik i udlandet, i internationale udviklingsprojekter og i samarbejde med udenlandske studerende.
    11) Mulighed for talentforløb.
    12) Merit.
    13) Meritpædagoguddannelsen, jf. §§ 25-27.
    14) Overgangsregler.
    Stk. 3. Det skal fremgå af studieordningen, at professionshøjskolen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen eller institutionerne, når særlige grunde taler derfor.