Til dig der er afløser i hjemmet eller ønsker at være det

Du kan læse mere om Bifrost her Om os

Kontakt familiekontoret, og læs mere om alle deres opgaver og ydelser herVelkommen til Familiekontoret

Du refererer til Bifrost konsulenter for afløserordningen. I det daglige arbejde, er barnets/ den unges forældre dine arbejdsgivere. 

Du skal:

• Benytte den kommunikationsform, barnet benytter
• Vise respekt for den enkelte families værdier og normer, og ikke mindst, være fordomsfri
• Overholde aftaler med forældre, barnet, familiekonsulenter og og Bifrost
• Være indstillet på at udføre praktisk arbejde, samt i øvrigt, kunne varetage andre opgaver i hjemmet, som kan give familien tid til det handicappede barn
• Tage udgangspunkt i barnets interesser, samt være parat til nye udfordringer
• Deltage i diverse kurser, der arrangeres for afløsere
• Være indstillet på at modtage supervision
• Informere konsulenten om hvordan det går på jobbet- positivt og negativt. Det må meget gerne være på mail eller sms. Mail til din konsulent efter opstart i opgaven, og derefter hvert halve år
• Informere konsulenten med det samme, om ting du finder betænkelige, eller uacceptable i forhold til barnet
• Kontakte konsulenten, hvis der opstår uenighed med familien, der sker uheld, når du passer barnet, eller anden vigtig viden, som du bør dele med os
• Tage medansvar, for at det antal bevilgede timer, planlægges og ikke overskrides
• Indsende lønindberetning, samt tilhørende kvitteringsseddel efter gældende forskrifter (Se afsnit om løn)

Anerkendende systemisk tænkning, har været på 'tapetet' i Vejle kommune og Bifrost i mange år. Der er tale om en teori, der finder sin anvendelse i praksis, - og om en praksis, der er funderet i teori - og de to er gensidigt påvirkende og udviklende hinanden.
Vejle Kommunes personalepolitiske værdier, bygger på den anerkendende systemiske tænkning med værdierne: 'Sig det! Giv anerkendelse! Brug de frie rammer! Spil hinanden gode!'

Overordnet:

Den systemiske tankning, bygger på forståelsen at, vi kun er noget og nogen, i kraft af hinanden- Altså af det der sker i relationen mellem os. 
Derfor har den systemiske tænkning, fokus på relationen mellem mennesker, og de mønstre vi skaber i relationen. Det mere end den har fokus på det enkelte individ. Tænkningen tager udgangspunkt, i tesen om, vi gensidigt påvirker hinanden og sammen skaber verden. Det handler derfor om, du ikke kan ændre på mennesker ved at forlange, de skal ændre sig. Du kan ændre på dig selv/din respons, og derved påvirke/forstyrre relationen, og være medvirkende til at skabe forandring. 

I praksis

Ud fra grundsynet om, børn gør det godt når de kan, er det bores vigtigste opgave at se bagom adfærd. Være nysgerrige på baggrunden for det vi ser, så vi kan skabe de rette udviklingsmiljøer for barnet. 

''Når vi pudser vores brilleglas og ser mennesker med nye øjne, så får mennesker nye muligheder for at vise os, hvem de også er''

Børn gør altid det bedste, de kan. Børn med særlige udfordringer, og andre forudsætninger end ”normale” børn, kan til tider have en uhensigtsmæssig adfærd. Det er vigtigt at se bag om den-ne adfærd for at forstå barnets hensigter.

Barnets udfordrende adfærd skal ses som en reaktion og kommunikationsform, der fortæller dig, at det ikke er muligt for barnet at håndtere den aktuelle situation. Denne forståelse står i modsætning til at opfatte adfærden som et udtryk for en provokation, manglende vilje eller dårlig opførsel.

Det er vigtigt, at du tager ansvaret for relationen, frem for at lægge det over på barnet. Måske har barnet brug for ro, god tid/ forberedelse, tilpasning af krav, valgmuligheder eller motive-rende handlinger fra din side, for at imødekomme dit ønske.

Det gælder for alle mennesker, at vi smitter hinanden med følelser. Men mennesker med kogni-tive funktionsnedsættelser er ikke stand til at reflektere over, hvem der oprindeligt havde følel-serne. Det betyder, at de i langt højere grad end andre overtager andres følelser. Hvis du i en situation med kaos formår at udstråle ro, kan roen påvirke barnet til at føle mere ro – omvendt kan du, hvis du er stresset og selv mister kontrollen, få en situation til at eskalere.

Når vi ser bagom barnets adfærd, er det væsentligt også at have for øje, at barnets biologiske alder måske ikke er svarende med dets udviklingsalder. Det kan nok være, at barnets faktiske alder er 10 år, men dets udviklingsalder er måske svarende til en 2-årig. Det kan derfor være, at barnet f.eks. leger med biler/dukker og sover til middag, også selvom dets biologiske alder er 10 år.

At møde og forstå barnets behov og adfærd i forhold til dets udviklingsalder gør, at vi kan til-passe krav og forventninger, hvilket kan bidrage til at unødig frustration og stress hos barnet mindskes.

 Vis positive følelser – vis at du er glad for barnet

• Juster dig i forhold til barnet og følg dets udspil og initiativ

• Tal til barnet om de ting, det er optaget af, og prøv at få en samtale i gang

• Giv ros og anerkendelse for det, som barnet klarer at gøre

• Hjælp barnet med at samle sin opmærksomhed, sådan at I har fælles oplevelser af ting i omgivelserne

• Giv mening til barnets oplevelser af omverdenen – ved at beskrive det, I oplever sam-men og ved at vise følelser og entusiasme

• Uddyb og giv forklaringer, når du oplever noget sammen med barnet

• Hjælp barnet med at kontrollere sig selv – ved at sætte grænser for det på en positiv måde, ved at lede det, vise positive alternativer og ved at planlægge sammen

• Hvis barnet har et kommunikationshjælpemiddel, forventes det, at du anvender det i kommunikationen - sammen med barnet.

Ansatte ved Familiekontoret Bifrost er ikke omfattet af Voksenansvarsloven, da denne kun er gældende for arbejdet med børn og unge, der er anbragt på et anbringelsessted.
Alle former for brug af magt, som ansat ved Familiekontoret Bifrost, vil være omfattet af de almindelige bestemmelser i straffeloven - herunder nødværge, § 13, og nødret, § 14.

Grundlæggende er brug af magt ikke tilladt. Der kan imidlertid opstå situationer, hvor det er nødvendigt for at undgå, at barnet kommer til skade. Her kan det være nødvendigt, at barnet fastholdes eller føres/hjælpes væk. I sådanne tilfælde er det vigtigt, at du samtidig viser omsorg for barnet.
Opstår der situationer hvor barnet kommer i affekt og udviser voldsom adfærd eller udgør en trussel for sine omgivelser, henviser vi til Low Arousal (LA) tilgangen, hvor formålet er at sænke
arousal.

Rogivende pædagogik:
• Find din egen ro/udvis ro: Træk vejret dybt. Tænk dig tung.
• Hold afstand/træk dig lidt/stil dig med siden til.
• Undgå berøring.
• Undgå øjenkontakt.

LA strategier:
Omsorgspersoner skal:
• reducere/udsætte/frafalde krav.
• Brug få ord (konkret og tydelig).
• Giv tid. Lyt (find årsagen).
• Giv valgmuligheder.
• Støt barnet i at komme væk fra situationen / lad barnet trække sig og/eller træk dig selv eller andre væk.
• Afled barnet.
• Skift voksen.
• Skab ro i kritiske episoder.

Disse strategier medfører færre kontroltab hos barnet OG omsorgsperson. Færre kritiske episoder øger trivsel.

Skulle det finde sted, at en ansat ved Familiekontoret Bifrost er nødsaget til at gøre brug af magt, skal dette indberettes til en af Familiekontorets konsulenter med en beskrivelse af hæn-delsesforløbet for at sikre, at der sker en vurdering af situationens karakter. Vi vil i samarbejde med juristerne i Vejle kommune vurdere, om magtanvendelsen er indenfor de ovennævnte rammer.
Skulle dette ikke være tilfældet, vil hændelsen blive politianmeldt.

Baggrunden for ovenstående er, at vi skal sikre os, at lovgivningen overholdes og at eventuel brug af magt er foretaget på et fagligt forsvarligt grundlag.

Brug af magt må aldrig erstatte omsorg, pleje eller socialpædagogisk bistand. Brug af magt skal begrænses til det absolut nødvendige og være så skånsom og kortvarig som muligt. Brug af magt skal altid følges op med tryghedsskabende tiltag i forhold til barnet eller den unge.

I den konkrete situation skal der således udfærdiges en skrivelse indeholdende:
• Dato, klokkeslæt og varighed
• Grundig beskrivelse af hændelsesforløbet
• Oplysninger om barnets sindstilstand før, under og efter hændelsen

Dette også for en senere vurdering af, hvilke evt. hjælpeforanstaltninger der kan tilbydes om-kring den ansatte og barnet således, at Familiekontoret Bifrost kan støtte op om opgaven.
Ovennævnte skal nedskrives med det samme og afleveres til Familiekontoret Bifrost senest 24 timer efter hændelsen.

1. Overvej altid hvor du tager barnet med på tur og aftal med forældrene, hvor I tager hen.
2. Sørg altid for at have forældrenes og evt. barnets telefonnummer med dig
3. Sørg evt. for at barnet har dit telefonnummer på sig – fx på seddel i lommen eller skrevet på arm.
4. Hvis barnet bliver væk, skal du efter 2 minutter:
a. Hold hovedet koldt
b. Ring 114
c. Ring til forældrene
5. Kontakt efterfølgende Familiekonsulent eller en leder i Bifrost (Nadia tlf. 92 43 09 18)
6. Krisehjælp om nødvendigt

Ved tilskadekomst eller traumatiserende hændelser
1. Ring 112 hvis der er behov for assistance.
2. Du tager evt. med ambulance.
3. Kontakt til forældre/pårørende/kontaktpersoner
4. Kontakt til Familiekonsulent eller en leder i Bifrost
5. Supervision eller krisehjælp til involverede personer.
6. Lederen kontakter SOS international på tlf. 38 48 92 95, hvis der er behov for psykologisk krisehjælp.

Lønsatser

Som afløser ansat på kontrakt ved Bifrost vurderes din timeløn ud fra allerede fastlagte satser med afsæt i uddannelse, anciennitet mv. Du kan få timelønnen oplyst ved familiekonsulenterne.

Du kan læse mere om hvilke kurser der udbydes i Bifrost. 

Vil du gerne deltage på et kursus i Bifrost, skal du kontakte din kontaktperson på Familiekontoret, eller Familiekontorets administration