Aktivitetskalender
Her kan du se vores aktivitetskalender og oversigt over weekendaktiviteter
Weekendaktiviteter i Bifrost


I denne weekend er det muligt at lave julehemmeligheder til mor og far.
Her i processen stimuleres sanserne, særligt den taktile sans og den proprioceptive sans.
Her stilles store krav til de kognitive færdigheder, hvor der trænes behovsudsættelse, når vi skal holde på en hemmelighed helt til juleaften.
Kognitivt trænes også de eksekutive funktioner, særligt planlægning, organisering, arbejdshukommelsen og opmærksomheden, når gaverne skal laves. For at understøtte disse er der en procesbeskrivelse på gaverne, både med billeder og tekst.
Under processen, når vi laver noget sammen og har det rart, frigives en masse dopamin og serotonin til hjernen, som giver os en følelse af lykke og samhørighed, og nedsænker stressniveauet.
Der er i sansekasserne materialer og procesbeskrivelse på de forskellige ting, børnene kan lave i julegave.


Lige om lidt er det d.1. december, og på søndag er det 1. søndag i advent. Så denne weekend skal vi i skoven og finde flotte ting, som vi kan bruge til at lave en flot kalenderdekoration og adventskrans til afdelingen, og de børn der har lyst, kan også lave en dekoration, som de kan tage med hjem.
I skoven kan I finde gran, kogler, mos med mere, som er så flotte i juledekorationerne.
Når vi går i skoven, så kan vi rigtig træne den proprioceptive sans, da der er forskelligt og ujævnt terræn, når det går op eller ned af bakke, samt når vi skal bøje eller strække os efter de flotte naturmaterialer, der kan bruges til flotte dekorationer.
Den proprioceptive sans kaldes også for muskel-led sans, da den er i muskler og led, her registrerer den kroppens position og bevægelser, og hvor meget muskelkraft vi skal bruge for at udføre en bevægelse.
Det er også kroppens evne til at opfatte kropsstillinger og kroppens placering i rummet, samt om leddenes stilling, om det er bøjet eller strakt.
Der er i sansekasserne ler, træskiver, lys og lidt pynt, som I også kan bruge til dekorationerne.
Husk poser til at samle naturmateriale i skoven.


Lørdag kl.11-16 er der jul og traditioner på museumsgården Kringsminde.
Her er der forskellige aktiviteter og julemanden kommer på besøg.
Næste søndag er det 1. søndag i advent.
Så denne weekend skal vi i skoven og finde flotte ting, som vi kan bruge til at lave flotte dekorationer.
I skoven kan I finde gran, kogler, mos med mere, som er så flotte i juledekorationerne.
Når vi går i skoven, så kan vi rigtig træne den proprioceptive sans, da der er forskelligt og ujævnt terræn, når det går op eller ned af bakke, samt når vi skal bøje eller strække os efter de flotte naturmaterialer, der kan bruges til flotte dekorationer.
Den proprioceptive sans kaldes også for muskel-led sans, da den er i muskler og led, her registrerer den kroppens position og bevægelser, og hvor meget muskelkraft vi skal bruge for at udføre en bevægelse.
Det er også kroppens evne til at opfatte kropsstillinger og kroppens placering i rummet, samt om leddenes stilling, om det er bøjet eller strakt.
Når I har fundet naturmaterialer til dekorationer, så kan I også lave skovtrolde, hvor I tager ler og kommer på en træstamme, og så finder forskellige ting som I kan bruge til troldens øre, næse, mund mm.
Der er i sansekasserne ler til at lave skovtrolde af.


Denne weekend byder på wellness aktiviteter, hvor vi gennem massage og fodbade kan arbejde med børnenes regulering af nervesystemet, vi kan styrke børnenes kropsbevidsthed, og vi kan fremme børnenes tryghed og sænke stressniveauet.
Både fodbad og massage giver taktil stimuli, der kan virke beroligende, som også kan hjælpe barnet med regulering af arousal. Og ved gentagende brug af massage kan vi hjælpe med at træne hjernen til at finde ro.
Denne taktile stimuli styrker også barnets kropsfornemmelse, som hjælper barnet med forståelse af egne grænser.
Ved massage og berøring frigives hormonet oxytocin, som også kaldes for kærlighedshormonet, dette styrker tilknytning og tillid mellem barnet og den voksne.
Massage sænker også stresshormonet cortisol, så vi kan hjælpe en stressfølsom hjerne.
Der er i sansekasserne vandperler til at bruge til fod/hånd bade, og der er massagehistorier, som I kan bruge på børnene.
Husk at sørge for de rette omgivelser, med beroligende musik/billeder, dæmpet belysning og behagelige dufte mm.


Nu er det snart halloween, så denne weekend byder på halloween aktiviteter, hvor også smagssansen skal stimuleres.
I Børkop er der masser af aktiviteter og (u)hyggelige oplevelser i byens butikker kl.16-18. Der er halloween street (B. Bertelsensvej hvor der er gennemført halloween tema, dette kan godt virke uhyggeligt, og der er mange mennesker, så overvej inden hvem af børnene der kan få glæde af det.)
En weekend med halloween tema kan nemt fejres uden, at det koster en formue, og uden at der skal bruges en masse ressourcer på forberedelse, det er bare med at tænke kreativt, her er lidt billeder til inspiration.
Fredag aften kan der laves popcorn, som kommes i engangshandsker eller i poser som tegnes med sort tusch som spøgelser/græskarhoveder (se billeder)
I kan bage muffins og lave mumie muffins (se billede), og som det sunde alternativ kan I også tegne græskarmænd på klementiner (se billede), som I kan bruge til dessert til festen eller vindruer i klar plastikglas, hvor det tegnes på (se billede).
Husk at inddrage børnene i deres ønsker, i forberedelsen og udførslen af halloweenfesten.


Første sanseoplevelse bliver at komme ud i efteråret og finde blade.
Her kan I mærke efteråret i ansigt og på hænderne, I kan høre vinden suse i træerne, I kan se de flotte efterårsfarver, I kan dufte den våde skovbund.
På en tur i skoven stimuleres også de indre sanser, vestibulære sansen når i går i ujævnt terræn og muskel/led sansen stimuleres ekstra, når vi går skiftevis på hårdt og blødt underlag, samt når det går op- eller nedad.
Samtidig med sanserne stimuleres, så er motion godt for vores krop og både den fysiske og mentale sundhed. Gerne gå så børnene får pulsen op og de kan mærke deres hjerte banke, stop op og lad børnene holde deres hånd på brystkassen, så de kan mærke deres hjerte slå.
Husk at have en pose eller kurv med til at samle blade i.
Nu hvor det også snart er halloween, så kan I lave blad-spøgelser ud af de blade, I har fundet.
Det er også muligt at arbejde mere med den taktile sans, hvor I kan lave spøgelser, edderkopper mm med hånd- eller fodaftryk.
Der er i sansekasserne materialer til at lave flotte halloween ting med.


Nu er vi nær halloween og for at skabe den rette halloween stemning på afdelingerne skal der laves græskarhoveder. For at stimulere smagssansen og for at undgå madspild kan der af græskarkernerne laves sprøde græskarkerner.
I processen kan i snakke om traditionerne omkring halloween, da det er med til at udvikle forståelsen for traditioner som ikke er danske men som fejres her i større og større omfang.
Der er i sansekassen er er opskrift på sprøde græskarkerner.
I skal selv indkøbe græskar, hvis i vil have en oplevelse ud af det samtidig, så kan der anbefales at køre til Åstruplund, Hovvejen 11, 8740 Brædstrup.
På Gården må i gerne lave 2 græskar hoveder der kan stå og pynte flot med lys i udenfor, hvis der er nogle børn der gerne vil lave et græskar hoved og tage med hjem så er det også muligt.
Ristede græskarkerner
Ingredienser
Ristede græskarkerner
Friske græskarkerner fra et græskar
Salt
Rapsolie
Vand


Sådan rister du de perfekte græskarkerner
- Tænd ovnen på 160 grader
- Skrab kernerne ud af dit græskar og rens kernerne, så de er helt frie for græskarkød. Brug evt. et dørslag eller en salatslynge.
- Læg kernerne i en gryde og hæld vand over så det dækker. Put lidt salt i vandet og lad det koge i ca. 20 minutter.
- Hæld vandet fra græskarkernerne og bred græskarkernerne ud på en bageplade beklædt med bagepapir.
- Hæld lidt rapsolie over kernerne, og drys med salt. Rist kernerne i ovnen ved 160 gr. i ca. 30 min. Vend græskarkerner ca. hvert 10. minut.
- De ristede græskarkerner er færdige, når de bliver faste og ikke længere er bløde. Krydr med ekstra salt, hvis det ønskes.
- Tag dem ud af ovnen og lade dem køle af inden serveringen.
Det er meget nemt at lave dine egne græskarkerner, men der er to trin, der er vigtige:
1. Rens dine græskarkerner godt
Det er vigtigt at vaske græskarkerne godt inden de ristes. Du kan evt. fjerne græskarkødet med en salatslynge.
2. Hold øje med græskarkernerne i ovnen
Det er vigtigt at du holder øje med græskarkernerne i ovnen. Stil evt. uret på 10 minutter, og vend græskarkernerne på bagepladen, hver gang det ringer, så undgår du, at de brænder på.






Weekendens tema er efterår, og nu er det efterårsferie, som også kaldes kartoffelferie, så der er selvfølgelig aktiviteter med kartofler.
På Kringsminde er der lørdag røddernes dag KL. 11-16, Kringsmindevej 9, 7000 Fredericia.
Her kan I starte efterårsferien med lækre smagsoplevelser, spændende aktiviteter for hele familien.
Her er levende museum med forskellige aktiviteter:
- I kan se roerne som skal toppes af og i kule.
- Kornet tærskes.
- I kan sylte rødbeder, husk eget glas.
- Børneaktiviteter, hvor I kan lave kartoffeltryk, æblepresning og skære en roelygte.
- Der er dukketeater kl.11.30.
- I kan lave efterårskranse af naturmaterialer.
- Stafetter med kartofler: Børn kan løbe med en kartoffel balancerende på en spiseske mellem lårene eller fra ske til ske i en stafet.
Kartoffeltryk


I skal bruge:
- Kartofler (gerne bagekartofler)
- Små grøntsagsknive
- Maling
- Pensler
- Papir eller karton
- Køkkenrulle
Sådan gør du:
Det er let at lave kartoffeltryk. Og det kan blive superflot, hvis du skærer flotte tryk-klodser af dine kartofler. Du gør sådan her:
- Læg en kartoffel på skærebrættet - og skær den midt over.
- Tegn et mønster på kartoflen med sprittush
- Skær den del af kartoflen væk, som ikke skal have farve - så du får en tryk-klods.
- Smør farve på din tryk-klods. Hvis du vil trykke på papir, skal du bruge vandfarve.
- Tryk på papir


Ide
Du kan også trykke med andre frugter og grønsager. Hvis du skærer en citron over på midten og pensler vandfarve på den, giver den et fantastisk flot mønster. Det samme gælder appelsiner, løg, gulerødder, tomater mm.


Lørdag d.27/9 kl.10-13 er der Heltecup med Team Bifrost i DGI hallen. Dagen vil være fyldt med aktiviteter, konkurrencer og gode oplevelser. Du kan læse mere om Heltecup her.


Udover Heltecup er temaet de næste 2 uger kastanjer, hvor det er muligt at komme på skovtur for at samle kastanjer. Hjemme kan kastanjerne rigtig sanses både gennem kreativitet og massage.
For at skærpe sanserne på skovturen, kan I prøve at sætte jer under kastanjetræet, lukke øjnene, være helt stille og lytte til lydene, I hører. Efter et par minutter kan I tale om, hvilke lyde børnene hører, og få en snak om det, så I kan få en fornemmelse af, hvilke lyde de fremhæver. Denne øvelse gør, at børnene bliver tilstede i nuet og nærværende.
Bagefter kan I få en snak om kastanjer, og hvordan træerne er blevet til, fra et frø der falder ned af træet, og hvad kastanjer kan bruges til.
Så kan I bede børnene om at finde deres helt egen kastanje på jorden, og sanse den, have fuld opmærksomhed på den, se på den, faconen og farven. Røre ved den med fingrene. Dufte til den og lytte efter om den kan lave nogle lyde.
Herefter kan I samle kastanjer i en pose og tage med hjem, så der kan laves kastanjedyr og kastanjefodbad
Kastanje fodbad: For at give børnene en større kropsbevidsthed, kan kastanjerne bruges til fodbad eller massage af hænder og ansigt.
Kom kastanjerne i en balje og lad børnene sidde med fødderne baljen, og lad dem mærke kastanjerne med fødderne, mærke kastanjernes glatte og kølige overflade.
Stik fødderne ned i kastanjerne og sans med fødderne, hvor dejligt bløde og glatte de er. Du kan evt. stille dig op og træd på kastanjerne og rul dem under fødderne.
Kastanjerne kan også bruges til massage i ansigtet eller på hænderne.
Læg en håndfuld kastanjer på ryggen af barnet, tryk og rul glidende bevægelse rundt på ryggen. Du kan også prøve at massere med en enkelt kastanje.
Kastanjedyr: Der er i sansekasserne materialer til at lave kastanjedyr, disse kan laves ud fra fri fantasi.


Nu er efteråret startet og det skal vi ud og sanse.
Vi skal også samtidig have kroppen rørt, og få stimuleret de indre sanser, så I skal ud i naturen, evt. i skoven. Her kan de ydre sanser også stimuleres, hvor I kan dufte, hvordan efteråret dufter, høre hvilke lyde, I kan høre udover måske vinden, der suser i træerne, er der nogle dyr I kan høre? Føle vejret men også føle på de ting I finder undervejs, her kan I så plukke små blomster, blade eller andet, I finder, og tage det med hjem, så I kan lave et uro over, hvordan efteråret ser ud lige nu. I skal også bruge en stor gren/kæp til uroet, så den skal I også finde i skovbunden.
Hjemme igen kan I lave uro med aftryk af naturen, dette skal laves af saltdej.
Saltdej har så mange muligheder og er både en fin sanseleg i processen samtidig med, at der skabes fine produkter, der kan gemmes eller hænges op til minde om efteråret.
Der er i sansekasserne procesbeskrivelse på, hvordan uroerne laves, opskrift på saltdej samt tør ingredienser til at lave saltdejen.
Søndag inviterer gårde over hele landet på besøg kl.10-16.
Det er en oplevelse for hele familien, hvor I kan få et indblik i, hvordan livet på en gård foregår.
Tilmelding på: Find vært | Åbent Landbrug 2025
Her kan I også se, hvilke gårde I kan besøge i nærområdet, samt hvilke aktiviteter de har, så det er tilpasset jeres målgruppe af børn.
Uro med aftryk af naturen
Se billed-guide nedenfor.
Først skal I ud at sanse det begyndende efterår, hvor vi samtidig får os bevæget, så skal vi på turen plukke små blomster, blade mm som vi kan bruge til vores uro. Husk at finde en gren som I kan bruge til jeres uro.
Når I kommer hjem så læg jeres plukkede blomster og blade på køkkenrulle
Så skal saltdejen laves (se opskrift)
Saltdejen rulles ud med kagerulle, brug et lille glas til at udstikke i rundeforme. Husk at lave hul til snor
Læg nu en blomst eller blad på en af de runde forme og rul kagerullen let henover, så blomsten sidder fast i saltdejen
Læg formene på en bageplade, og de kommes i ovnen (se opskrift)
Efter de er bagt færdig skal de køle helt af
Nu kan i komme snor på figurerne og montere dem på pinden så i får en flot uro








Opskrift på saltdej
Du skal bruge:
- 2 dl salt
- 4 dl hvedemel
- 2 dl vand
- 2 spsk olie
Sådan gør du:
- Bland alle ingredienser og ælt, indtil du får en blank, smidig dej. Tilsæt mere vand eller olie, hvis dejen ikke er modellervoksagtig.
- Lad dejen hvile en halv time ved stuetemperatur.
- Nu kan du ælte din trylledej hurtigt sammen, lave figurer og bage dem ved 100 grader undervarme i ca. fire timer. Husk at lave hul til snor.
- Når dejen er afkølet, kan I montere jeres værker på en pind, så det kan hænges op




Denne weekend er der fokus på sanseleg og low arousal aktiviteter.
Der er i sansekasserne en lille pose med vandperler, husk at de skal kommes i rigeligt vand ½-1 døgn før brug.
Vandperler kan bruges til sanseleg og til wellness.
I sanseleg kan børnene stimulere deres taktile sans ved at føle, røre, hælde, klemme vandperlerne.
Vandperlerne har en blød og glat overflade, der føles utroligt godt på huden, så man får lyst til at røre og lege med dem.
Vandperler har en beroligende effekt på sanserne, og kan modvirke stress, på den måde at leg og behageligt sanseindtryk frigiver oxytocin (som er kroppens glædeshormon), og samtidig sænkes niveauet af kortison (stresshormon).
Leg med vandperler er også god for finmotorikken, da det stimulerer håndmuskulaturen, så her kan man gennem leg og sjov også opnå læring, hvor børnene kan træne kontrol over fingrene, da vandperler er skrøbelige, og for at de ikke går i stykker, kræver det en vis følsomhed i barnets hånd, denne øvelse kan komme barnet til gode og styrke barnets skrivefærdigheder.
Wellness: I kan lave vandbade med vandperler i, hvor det kan bruges til hånd- eller fodbad.
Denne aktivitet er god til både sansestimulering men også til at opnå low arousal på børnene, da berøring af vandperlerne virker beroligende, dette kan kombineres med hånd- eller fodmassage, hvor I kan bruge massageolie med dufte, hvor blandt andet dufte som lavendel, vanilje og kamille har en beroligende effekt på sanserne. I kan også vælge at sætte mindfullness musik på.


Den 1. weekend i september er der flere steder i landet øko høstmarked.
Nærmeste høstmarked er Gartneriet Rødmose, Rødmosevej 133, 6052 Viuf.
Høstmarked er søndag fra kl.12-16.
Gården er ikke egnet for kørestole og gangbesværede.
Aktiviteter til Økologisk Høstmarked hos Gartneriet Rødmose:
- Pluk selv økologiske grøntsager
- Kom på traktorrundtur
- Nyd halmlegepladsen
- Lav dit eget snobrød
- Bind en blomsterbuket
I weekenden er det også muligt at tænde op i bålet, hvor der er mulighed for at lave snobrød.
Når vi lavet noget sammen gennem det fælles tredje, så kan børnene opleve nærvær med de voksne.
At lave bål inviterer til fordybelse, nærvær og en stille stund. Det kan give børnene et tiltrængt pusterum, samtidig med at det stimulerer sanserne og kan sænke stressniveauet på stressfølsomme hjerner.
Det giver også bevægelse og motion, når der skal findes brænde til bålet, og samtidig er der læring i at finde brænde, bygge et bål og holde gang i ilden.
Der er også social færdighedstræning i dette, når vi sidder sammen omkring bålet og roen sænker sig, det er noget helt særligt at sidde om et bål sammen med andre.
Der er i sansekasserne beskrivelse på aktivitet at lave snobrød og fryseposer til dejen.
Ingredienser er alt sammen noget, der findes i huset.
Husk først at finde brænde til bålet og evt. pinde til snobrødet.


Snobrød
Formål
Formålet med aktiviteten er at lave og tilberede sit eget snobrød på pind over bål i naturen.
Forberedelse
Ingredienser:
500 g. hvedemel (8 dl.) (evt. blandet mel)
1tsk. salt (+ evt. ½ tsk. sukker)
1 pose tørgær eller en pakke gær (50 g.)
Ca. 3 dl. Vand
Lav en god bunke gløder.
Bland evt. tør-ingredienser hjemmefra i en plasticpose med god plads til at dejen kan hæve. En ½-1 time før man vil bage brødet tilsættes vand lidt efter lidt, mens der æltes på posen med indhold, indtil dejen har den ønskede konsistens. Tilsæt løbende lidt vand. Når dejen er æltet sammen, så den ikke klæber på posen, er den klar. Slå en let knude på posen. Husk der skal være plads til, at dejen kan hæve. Dejen hæver i ½ – 1 time evt. inde under tøjet eller i varmen nær bålet, hvis det er koldt. Når den er hævet til ca. dobbelt størrelse, er den klar til brug.
Husk god håndhygiejne.
Rekvisitter
Mel, salt, gær, vand – evt. sukker, olie og fyld
Plasticpose eks. 8 liters
Snobrødspinde – afbarkede pinde, bambuspinde til blomster og lign.
Tørt brænde, optænding, tænder
Aktiviteten:
Trin 1: Klargør bålet og tænd det. Når der kun er gløder og ingen flammer, er bålet klar til snobrød.
Trin 2: En lille klump dej rulles i hånden og sættes rundt om snobrødspinden. Lettest at bage, hvis selve snobrødet kun er 10 cm langt og 3-4 cm tykt.
Variationer:
Anvend andre dejtyper evt croissant dej eller anden dej, du kan købe.
Brødene kan bages i mange forskellige varianter f.eks. med sankede spiselige urter, blomster, bær og nødder iblandet dejen eller med fyld af tomatsalsa, chokolade, syltetøj, bær, ostetern, nødder mm.


Denne weekend er der Vejle fjordfestival.
Vejle Fjordfestival er to sjove dage for hele familien ved Fjordbyen i Vejle. Der er aktiviteter for alle aldre langs Bølgen og Vejle Lystbådehavn helt om til Havneøen ved Fjordenhus og ikke mindst sjove aktiviteter med de maritime foreninger på selve fjorden.
Søndag kl.10.00-11.15 på Havneøen – scene kan I opleve Onkel rejes skideskøre galaktiske show.
Hvis det hele bliver lidt for meget med mange menneske og meget aktivitet, så er det muligt at gå en tur i Skyttehushaven, hvor det hele kan studeres lidt på afstand, her kan I se på fugle og der findes også en legeplads.
Foruden tur til Vejle fjordfestival er det også muligt at lave aktiviteter, der stimulerer den taktile sans og kan hjælpe børn i low arousal, der er nemlig i sansekassen materialer og opskrift til at lave kinetisk sand.


Du skal bruge:
2,5 dl bagepulver
1,25 dl sukker
1,25 dl kartoffelmel
5 spsk. Vand
1 spsk. Citronsaft (for holdbarhed, kan udelades)
Evt. frugtfarve
Sådan gør du:
- Bland de tørre ingredienser sammen
- Hæld vand og evt. citronsaft i en beholder (bland evt. frugtfarve i)
- Tilføj vandet til de tørre ingredienser.
- Bland med hænderne eller et piskeris til konsistensen er ensartet, og man kan trykke sandet i hænderne til en klump.


Denne weekend byder på tur, hvor der skal plukkes hyben, og så kan I lave hybenmarmelade og hybenlarver. Hyben også kaldt den rynkede rose står med modne bær fra august til oktober.
Hybenbusken har mange gode sanseoplevelser, mange har måske sanset busken, når man skraber knæene på den, når man bevæger sig gennem klitterne i shorts eller badetøj.
Plukke hyben er en god aktivitet for at få motion, holde gang i kroppen og stimulere de ydre sanser, og træne de indre sanser. Hyben findes ofte ved stranden, så her er rig mulighed for at træne/stimulere vestibulære sansen, når vi går i sandet, der både er ujævnt og fleksibelt terræn, og når vi skal strække og bukke os efter hyben. Den proprioceptive(muskel/led) sans trænes/stimuleres både, når vi går, og når vi plukker hyben af busken.
Det er en god motivationsfaktor for at komme ud og for at få motion, at der er et konkret formål, som denne weekend er at plukke hyben. Parker gerne bilen et stykke fra buskene, så I får en god gåtur, selvfølgelig tilpasset børnenes fysik.
Her stimuleres også syns- og lugtesansen, da roserne/blomsterne er velduftende og smukke at se på. Vi kan også stimulere smagssansen, når vi plukker og laver marmelade af hybenrose knopperne. I denne aktivitet kan børnene involveres i hele processen, fra plukning til syltning og til sidst spisning af marmelade. Det er også muligt at lave en lille kreativ aktivitet med de hyben, I plukker.
Der er i sansekassen materiale og procesbeskrivelse på hybenlarver, opskrift på hybenmarmeladen, små sylteglas til opbevaring af marmeladen. Ingredienser til marmeladen skal I selv indkøbe, hvis det ikke er i huset. Vurder inden aktiviteten, om ikke børnene også kan deltage i indkøbet.
Hyben kan I også bruge til at lave hybenlarver, en lille nem aktivitet som kan laves af de fleste børn, og kan de ikke deltage fysisk til denne aktivitet, så kan de også være med i aktiviteten ved at kigge på, måske føle på hyben og mærke den glatte, hårde overflade.
Når I har lavet hybelarver kan I stikke dem i evt. krukker/potteplanter, så I kan få glæde af dem, og samtidig kan I følge med i processen fra friske hyben, til de begynder at blive runkne. Her er der god læring i naturens gang.
Hybenmarmelade med vanilje


Ingredienser
- 200 gr modne hyben (renset vægt)
- 1½ dl vand
- saft af 1 lime (eller ½ citron)
- 1 tsk vaniljepulver (eller 2-3 tsk vaniljesukker)
- 100 gr sukker
- evt atamon eller alkohol til skylning af glas
Fremgangsmåde
- Fjern blomst og stilk på de friske hyben. Halver herefter frugterne og skrab de små, hvide kerner ud. Skyl til sidst de rensede hyben i koldt vand.
- Kom hyben, vand og limesaft i en gryde og brind gryden i kog. Lad marmeladen koge ved svag varme under låg i ca 25 minutter, indtil frugten er kogt mør.
- Tag gryden af varmen og blend marmeladen med en stavblender, så de groveste hybenstykker findeles og marmeladen bliver cremet.
- Sæt gryden tilbage på komfuret, tilsæt vanilje og sukker og bring igen gryden i kog. Lad marmeladen koge i ca. 5 minutter, indtil konsistensen tykner let.
- Husk at marmeladen bliver tykkere, når den bliver kold. Bliver marmeladen alligevel ikke tyk nok, kan man røre ½ tsk. geleringspulver ud i 1 tsk. sukker og tilsætte marmeladen. Lad den herefter koge i ca.1 minut og marmeladen er klar.
- Hæld den færdige marmelade på skoldede og evt. atamon- eller alkoholskyllede syltetøjsglas og sæt låg på.
Hybenlarver


Du skal bruge:
- Hyben
- Grillspyd eller ståltråd
- Øjne
- Lim
Sådan gør du:
- Først skal der plukkes hyben. Hybenbuske findes ofte på strandene.
- Hyben sættes på ståltråd eller grillspyd som perler på en snor.
- Når den ønskede længde er nået, klistres øjnene på hovedet. De kan også males på med en sprittusch.
- Hvis hybenlarven er lavet på grillspyd, kan de evt. sættes i krukkerne eller urtepotterne.


Nu er høsten i gang med at komme i hus. Måske har I passeret en mark, hvor de har høstet, hvor I har kunnet se støvet fra kornet, eller måske har I været så tæt på, at I har kunnet lugte kornet, og måske har I også mærket kornet mellem jeres fingre. Hvis ikke I har det, så er det nu muligt i denne weekend at få sanserne stimuleret gennem kornet fra markerne.
Der er i sansekassen korn, som I kan komme i en skål/kasse, og I kan røre ved det, lade det glide mellem hænderne og måske også prøve at have fødderne i.
For at have et konkret formål, kan I også komme forskelligt legetøj eller legoklodser i, gemme det i kornet og lade børnene finde dem. Der er også i sansekassen inspiration til, hvordan I foruden sansestimulation også kan samarbejde sammen og konkurrere mod hinanden med sansekasserne. Foruden dette giver det også god anledning til en snak om de forskellige kornarter, og hvad de kan bruges til. Hvordan korn kan males til mel osv.
På Museumsgaarden Kringsminde er der høstfest lørdag d. 16/8 fra kl.11-16, hvor I kan opleve en gammeldags høst på gården. Udover høsttraditioner og høst vil der være en masse aktiviteter og lege for både børn og voksne.


Sansekasser
Redskaber:
Kasser eller spande med korn (sand, kikærter/bønner kan også bruges).
Små rekvisitter i to eksemplarer; f.eks. to legoklodser, to teskeer, to små bolde eller balloner.
Øvelsen
Der gemmes et eksemplar af rekvisitterne i de forskellige spande. Man vælger en ting, der skal findes. Barnet og den voksne konkurrerer om, hvem der finder den først.
Udvikling
Genstandene findes med fødderne.
Øvelsen stimulerer blandt andet, følesansen og krydskoordination.


En god sommeraktivitet er uanset vejret en tur til stranden for at fange krabber.
Denne aktivitet styrker både fysisk, psykisk, kognitivt og socialt. I kan selv vælge, hvor I vil styrke mest og tilpasse aktiviteten efter dette.
Hvis det I vil styrke mest er fysisk, så vælg at holde, så der er et godt stykke at gå derhen. I kan evt. undervejs lege "Kongens efterfølger", hvor det både foregår ved gang, løb og hop, så pulsen kommer op. I kan også lave konkurrence om, hvem der kommer først.
Kognitivt træner I børnene ved at fortælle dem om, hvordan man fanger krabber og ved at lade børnene sætte madding på krabbestangen og lade børnene fange krabberne.
I kan snakke om, hvordan krabber lever, hvad de spiser, og hvordan de føles at røre ved.
Det sociale trænes også, når I er sammen om aktiviteten. I kan evt. dele børnene op i grupper og se, hvem der fanger flest, så de kan samarbejde om det, hjælpe hinanden, vise hensyn til hinanden og deles om krabbestængerne. Så trænes også behovsudsættelse.
Husk, at når vi laver aktiviteter sammen, udløses der dopamin og serotonin. Dette giver os en lykkefølelse og følelse af samhørighed.


Vand er et sjovt element, du kan lege med. Udover at stimulere hele sanseapparatet kan man lære utrolig meget om vandets egenskaber gennem leg.
Hoppe i vandpytter, lytte til regndråberne når de trommer på paraplyen eller lytte, når bølgerne skvulper på stranden og hiver sandet og småsten med sig ud i havet. Sprøjt med koldt vand i haven, eller mærk vægtløsheden, når I bader. Der er rigtig mange muligheder for leg med vand alt afhængigt af vejret.
Vand kan byde på aktiv og lærerig leg, hvor sanserne aktiveres. Her kan vi rigtig øve os i at mærke os selv, vores følelser og vores krop. Gennem leg og læring med vand kan vi udvikle både kognitive, motoriske og følelsesmæssige kompetencer samt udvikle personlige, følelsesmæssige og sociale kompetencer.
Eksempler på forskellige vandlege:
Vandpistolskonkurrence
Prøv at lave en vandpistolskonkurrence.
Stil en række med tændte fyrfadslys op. Marker afstanden, hvorfra deltagerne skal skyde. Så gælder det om, hvem der kan slukke flest lys på en ladning vand, eller hvem der kan slukke alle lys på kortest mulige tid.
Flyt vand med svamp
Hvert hold har en god tavlesvamp og en opvaskebalje halvt fyldt med vand. Holdene konkurrerer om først at få flyttet vandet ned i den anden ende af banen, hvor der står en tom spand. I kan give point for både hurtighed og for, hvor meget vand det lykkes holdet at få i spanden.
Synke eller flyde
Det gælder om at komme ud og finde en ting, der kan flyde og en ting, der kan synke. Så kan I gætte, om tingene kan flyde eller synke? Test tingene i en balje eller ved søens bred.
Foruden disse forslag og muligheder for leg med vand er der forberedt og planlagt følgende aktivitet: hjemmelavede vandbolde. I sansekassen er der materiale og procesbeskrivelse til at lave vandbolde.
Hjemmelavede vandbolde
Du skal bruge:
Klude
Snor
Saks



Klip kludene i strimler
Gør klude-strimlerne våde
Læg strimlerne ovenpå hinanden i et kryds
Bind dem sammen med en snor, stram godt til
På næstsidste billede kan du se, hvordan vandboldene ser ud, når de er færdige
Dyp dem i vand og de er klar til at lege med.

Klip kludene i strimler
Gør klude-strimlerne våde
Læg strimlerne ovenpå hinanden i et kryds
Bind dem sammen med en snor, stram godt til
På næstsidste billede kan du se, hvordan vandboldene ser ud, når de er færdige
Dyp dem i vand og de er klar til at lege med.


Sommerferie bør byde på mange is.
Så weekendens aktivitet er noget, der rigtig kan stimulere vores smags- og duftesans, når vi selv skal lave is. Der tages højde for børnenes sundhed, så det bliver sunde lav-selv-is af forskellige frugter.
Der er i sansekasserne isforme, I kan bruge til at lave forskellige is af. Ingredienserne skal I selv have børnene med ud at købe, så vi også får styrket det fysiske velvære og forbedret vores kredsløb og kondition.
Ift. denne aktivitet, set ud fra et neuropædagogisk perspektiv, så sker der det, at når vi spiser noget, vi godt kan lide, så udløses dopamin, hvilket giver os en lykkefølelse og øget motivation og lyst på at prøve nyt. Samtidig stiger vores blodsukker, som udløser serotonin, og det gør, at vi oplever samhørighed og glæde, der virker aggressivitetsdæmpende, og vi oplever mæthed, der giver ro og øger vores koncentration. Alt sammen gode argumenter for at spise is.
Når isene skal laves, træner vi de ydre sanser og vores finmotorik, og når frugter skal skrælles/skæres m.m. i samarbejde med andre, træner vi også de sociale færdigheder.
Rigtig god fornøjelse
Sunde bananispinde
Opskrift: (4 stk. ispinde)
o 2 frosne bananer skåret i skiver/tern
o En sjat kokosmælk
o 50 g mørk chokolade
Det hele blendes til en cremet konsistens og fyldes i isforme, og efter 1½ times tid stikkes pindene i. Dagen efter tages isene ud af formene og dyppes i smeltet chokolade. Server straks eller opbevar dem i en lille fryseegnet boks.
Vandmelon og jordbærispinde
o 1/2 kernefri vandmelon
o 200 g jordbær
o Evt. lidt smeltet chokolade til pynt
Skær skallen af vandmelonen, og blend frugtkødet sammen med jordbærrene. Si massen gennem en finmasket si. Kom den siede masse i isforme. Jeg fik 7 is ud af portionen. Sæt dem i fryseren i mindst 6 timer. Husk at sætte ispinde i efter den første halve time. Når de er færdige, kan toppen evt. dyppes i lidt mørk chokolade.
Honningmelon- og blåbærispinde
o 1 moden honningmelon
o 125 g blåbær
Skær skallen af melonen, og blend frugtkødet. Purér det gennem en finmasket si. Kom massen i isforme. Jeg fik 7 is ud af portionen. Blend blåbærrene, og purer dem gennem en si. Kom blåbærpureen ned i isformene. Frys isene i mindst 6 timer. Husk at sætte en ispind i efter den første halve time.
Jordbærispinde
Jordbær-yoghurtbase:
2 bananer
o 200 g jordbær
o 1½ dl yoghurt/skyr
o Lidt mælk
o Honning
o Vaniljepulver
Jordbærfyld:
o 150 g jordbær
o Lidt honning
Blend alle ingredienserne til jordbær-yoghurtbasen. Smag til med honning. Kom basen i en sprøjtepose/alm. frysepose. Blend jordbærrene med lidt honning til jordbærfyldet. Eller mos dem, hvis du vil have lidt mere struktur i. Fyld skiftevis jordbær-yoghurtbase og jordbærfyld i isforme. Stil formene i fryseren, og frys i min. 6 timer.


Nu er det sommerferie, og vejret er forhåbentligt godt med sol og varme, så temaet for denne weekend strand og sand.
På stranden er leg med sand en god mulighed for, at børnene kan udfolde deres kreativitet og samtidig stimulere sanserne. Sand byder på stimulering af de fleste sanser, særligt den taktile sans, men også den proprioceptive sans når vi går i sandet som er et fleksibel underlag.
Her er plads til at bruge og bevæge hele kroppen.
Hvor både fin- og grovmotorikken trænes, når vi graver et hul eller bygger sandslot.
Når vi gør noget i fællesskab og hjælper hinanden, udvikles de sociale kompetencer også.
Der er mange forskellige aktiviteter, I kan lave på stranden også alt efter vejret.
Skattejagt på stranden
Bygge sandslot
Fange krabber
Soppe i vandkanten
Samle strandskaller og sten
Finde flade sten og slå smut på vandet
Der er vedhæftet en skattejagt på stranden, så I kan gå på opdagelse i, hvad der er at finde på stranden. Husk også evt. sandsæt med både skovle og spande m.m., eller hvis formålet er at fange krabber, så husk krabbefiskestang og spand m.m.
Hvis I har børn, der ikke kan komme med til stranden, kan I tage en spand strandsand med tilbage til dem, så de også kan sanse sandet og gå på opdagelse i, hvad man kan finde på stranden.
Skattejagt på stranden




Når DGI Landsstævne kommer til Vejle, bliver der masser af aktiviteter. Det gælder også indenfor parasporten. For første gang laves en Idræt for alle-plads ved siden af DGI-huset i Vejle, hvor du kan mærke suset og fællesskaberne i parasporten. Børnene er med til opvisning fra kl. 11.00-12.30.
Oplev blandt andet:
· Elhockey
· Kørestolsbasket
· Halhockey
· Kørestolsrugby
· Legeheltene
· Jump4Fun
· Opvisning ved parkinsondanserne
· Opvisning ved De Rare Olympiske Lege Og der er endnu mere på programmet. Aktiviteterne er åbne for alle, så du kan prøve kræfter med eller overvære parasport uden landsstævnearmbånd.
I weekenden vil det også være muligt at lave sanseskum.
Skum er en rigtig god sanseleg, hvor også finmotorikken trænes. Dette skum bliver mere fast end almindeligt sæbeskum, så det er lidt nemmere at lege med. I kan tilføje dyr eller redskaber, så I kan både røre og øse af skummet.
Der er mange pædagogiske formål med denne aktivitet.
På det sanselige niveau stimulerer I den taktile sans, og særlige følsomme steder er vores hænder, ansigt og fødder. Så lad endelig børnene bruge hele kroppen i denne sanseleg. Her stimuleres også vores syns- og lugtesans. Her kan børnene også gennem leg styrke finmotorikken og særligt øje-hånd koordinationen.
Kognitivt:
I kan styrke børnenes koncentrationsevne.
I kan øve turtagning med jer eller de andre børn. Udvikle et flow i aktiviteten når vi matcher sværhedsgrad med barnets ressourcer, da dette gør, at koncentrationen skærpes, og barnets evne til at holde en vedvarende opmærksomhed i aktiviteten trænes.
I kan øve turtagning med jer eller de andre børn.
Børnene får kendskab til de forskellige farver, samt kan se hvad der sker hvis farverne blandes.
SKUM – OPSKRIFT PÅ SKUM TIL LEG


Du skal bruge:
Vand
Frugtfarve
Opvaskemiddel
Majsstivelse/kartoffelmel
Elpisker
Skål
Sådan laver du skum:
Find en skål.
Hæld 1/2 dl varmt vand i.
Bland et par dråber frugtfarve eller pastafarve i, og rør rundt.
Tilføj så 2 spsk. opvaskemiddel
og 2 spsk. majsstivelse/kartoffelmel.
Nu skal du bruge en elpisker og piske det hele sammen, til skummet er blevet fint og fast.
Og så er dit skum klar til leg.
Du kan tilføje vandperler til legen, hvis det en gang imellem skal være mere end bare skum.


Nu er det ved at være rigtig sommer. Det ved vi, når jordbærrene er modne og klar til at blive plukket.
Så denne weekend står på en rigtig dejlig sommeraktivitet – nemlig at plukke jordbær.
Jordbær er vist en smag, vi alle forbinder med sommer, så denne smag skal stimuleres, og det gør vi ved at tage ud og plukke jordbær. De er dejlige søde og smager godt nyplukket, men de smager også rigtig godt, når de er lavet til grød. Så de jordbær der plukkes tages med hjem, og så kan der også laves jordbærgrød af nogle af jordbærrene. Så bliver lugtesansen rigtig stimuleret, når der dufter af nykogt jordbærgrød i hele huset.
Men først en tur ud i naturen, hvor I kan finde et sted med pluk-selv-jordbær.
Her er der mulighed for en masse bevægelse og frisk luft, og mon ikke motivationen er stor, når der skal plukkes jordbær.
Her stimuleres både de indre og ydre sanser.
Indre sanser styrker vestibulærsansen rigtigt, når der skal bukkes ned for at plukke jordbær, og den proprioceptive sans (muskel-ledsansen) når I går i ujævne terræn, og finmotorikken når jordbærrene skal plukkes af planten.
Alle ydre sanser stimuleres – både syn, hørelse, duft, smag og følesansen.
Der er vedhæftet en opskrift på jordbærgrød.
Jordbærgrød


Ingredienser
· 900 g jordbær - frosne eller friske
· 2 dl vand
· 100 g sukker
· 1 teskefuld vaniljesukker
· 3 teskefulde majsstivelse (med top + lidt vand at røre det ud i)
Sådan gør du
· Kom koldt vand i en tykbundet gryde, og når vandet koger, kommer du de frosne jordbær i. Lad dem koge op, og tilsæt så sukker og vaniljesukker.
· Lad nu din jordbærgrød koge et par minutter.
· Rør majsstivelse ud i lidt koldt vand, og hæld det ned i jordbærgrøden under omrøring.
· Nu skal jordbærgrøden blot koge 4-5 minutter ved svag varme, og så er den færdig.


Nu er det ved at være sommer, og hylden blomstrer, så denne weekend skal vi ud at sanse sommeren gennem hylden, og her kommer alle sanser i spil.
Når I finder et hyldetræ, så undersøg træet, så børnene lærer hyldetræet at kende gennem sanserne.
Se på barken, hvor I kan undersøge og sammenlign barken på de nye grene og de ældre grene. Hvad er forskellen?
Føl på hyldetræets stamme, og undersøg marven i grenene – den føles blød og kan pilles ud.
Duft til hyldetræet og blomsterne, og snak om, hvordan den dufter.
Lyt, om I kan høre bladene i vinden.
Smag på hyldeblomsterne ved at lave pandekager eller saft af disse blomster. Husk, at hyldeblomstsaft skal trække i 3 dage, før den er klart til brug.
Dette er også en god pædagogisk aktivitet, hvor I kan fremme bevægelsesglæde hos børnene, når vi sammen går ude i naturen, og vi viser begejstringen ved at være sammen om det og glæde ved opgaven om at finde hyldetræer.
OBS evt. skal der også indkøbes ingredienser til saften
I sansekasse er der opskrifter på hyldeblomstpandekager og hyldeblomstsaft.
Pandekagedej med hyldeblomst


Ingredienser:
· 6 store hyldeblomstskærme
· Pandekagedejen:
· 2 dl hyldeblomstsaft eller mælk
· 1 æg
· 0,5 spsk. sukker
· 0,5 tsk. salt
· 1 spsk. rapsolie
· 1 tsk. bagepulver
· Ca. 150 g hvedemel
Sådan gør du:
1. Bland hyldeblomstsaft (eller mælk) med ægget, og tilsæt olie og alle de tørre ingredienser til dejen. Dejen skal være lidt tyk.
2. Varm lidt olie op på en pande. Skru ned på medium varme.
3. Dyp en hyldeblomstskærm ned i dejen (hold i stilken), og sæt den over på panden med stilken opad. Når den har stegt lidt, klipper du de tykkere stilke af, som stikker op af pandekagen (så den bliver flad og kan steges ordentligt også, når du vender den).
4. Vend, når der ikke er meget flydende dej tilbage på overfladen, og steg færdig på den anden side.
5. Serveres f.eks. med myntesirup, smør eller et drys sukker.
Hyldeblomstsaft


Du skal bruge
- 1,50 l vand
- 700 g sukker
- 3 økocitroner
- 3 spsk. citronsyre, godkendt til levnedsmiddelbrug
- 30 g hyldeblomstskærme
Sådan gør du
Klip så vidt muligt alle stilke af hyldeblomstskærmene. Det er ikke nødvendigt at skylle hyldeblomstskærmene, ryst dem blot for smådyr.
Kom vand og sukker i en gryde. Kog det op, til sukkeret opløses, og tilsæt citronsyre, fintrevet citronskal og evt. citron i skiver (se under tip). Pres derefter citronerne, og tilsæt saften.
Kom hyldeblomstskærmene i, og rør godt rundt, til hyldeblomstskærmene bliver dækket af vand.
Sæt låg på, og stil det i køleskabet. Lad det stå og trække i 3-4 dage. Rør gerne i det hver dag med en ren skoldet ske.
Si saften igennem et rent klæde, og hæld det på flasker eller i isterningebakker/isterningeposer. Så holder det sig længe, og man kan bare tage et par hyldeblomstisterninger i et glas og blande vand i.


På grundlovsdag er det også fars dag. For at vi kan fejre far, er det muligt i denne weekend at lave en gave til far.
Der er materiale og procesbeskrivelser på det i sansekassen.
Gennem denne aktivitet stimuleres sanserne, og finmotorikken trænes. Her trænes også de eksekutive funktioner gennem planlægningen, arbejdshukommelsen og opmærksomheden.
En god sommeraktivitet er uanset vejret en tur til stranden for at fange krabber.
Denne aktivitet styrker både fysisk, psykisk, kognitivt og socialt. I kan selv vælge, hvor I vil styrke mest og tilpasse aktiviteten efter dette.
Hvis det I vil styrke mest, er det fysiske, så kan I vælge at holde, så der er et godt stykke at gå derhen. I kan evt. undervejs lege "Kongens efterfølger", hvor det både foregår ved gang, løb og hop, så pulsen kommer op. I kan også lave konkurrence om, hvem der kommer først.
Når vi laver aktiviteter sammen, udløses der dopamin og serotonin. Dette giver os en lykkefølelse og følelse af samhørighed.


Nøgleringe af krympeplast
Du skal bruge:
Krympeplast
Tuscher
Saks
Hulmaskine
Nøgleringe


Denne weekend byder på udendørs aktiviteter, hvor børnene skal ud at finde blomster til ”vasen”. Her er der sanseaktiviteter, som stimulerer de fleste sanser.
De indre sanser (vestibulære og proprioceptive) når vi går i forskellige terræn, og de ydre sanser når børnene ser, plukker blomster og dufter til dem og hører lydene, der er.
Børnene træner de sociale kompetencer, når vi laver ting sammen. Der tilføres dopamin til hjernen, som giver lykkefølelse.
I sansekasser er der vase tegnet i pap, og der er lavet huller til at komme blomster i.
I kan evt. lave flere vaser, hvis børnene skal have deres egen vase.
Når de fine vaser er pyntet, og der kan være brug for aktiviteter der får børnene i low arousal, så kan massage være en rigtig god aktivitet, der foruden afslapning også styrker kropsfornemmelse og den taktile sans.
Der er i sansekassen en vejrhistorie, hvor den voksne fortæller historien om vejret, mens der laves de beskrevne bevægelser på ryggen.


Vejrmassage
FORBEREDELSE:
Ingen
BESKRIVELSE:
En historie om vejret leder børnene gennem massage af makker. Børnene sidder i en rundkreds med ryggen til hinanden. Den voksne fortæller historien om vejret og viser, hvilke bevægelser der skal laves på ryggen. Vær omhyggelig med at forklare børnene, at det skal være rart at blive masseret.
Det er en dejlig sommerdag, solen skinner og varmer hele kroppen
[Lette tryk med håndfladerne på hele ryggen]
Der blæser en blid vind
[Lav strygende bevægelser med fingrene frem og tilbage på ryggen]
Pludselig begynder det at dryppe. Små regndråber rammer jorden
[Lav bløde prikkebevægelser på ryggen med fingrene]
Det regner mere og mere, regndråberne er store, og himlen er blevet helt sort
[Trom blødt med håndfladerne på ryggen]
Det begynder at tordne. Store lyn kan ses på himlen
[Lav zigzag-bevægelser med fingrene hen over ryggen]
Tordenskyerne blæser væk – nu regner et kun en lille smule
[Lav bløde prikkebevægelser på ryggen med fingrene]
En lille kat kommer frem fra sit skjul og lister hen over det våde græs
[Lad to fingre ”spadsere” op langs rygsøjlen]
Solen er kommet frem igen, og dens stråler tørrer græsset
[Gnid blødt med håndfladerne på hele ryggen]
TIPS:
Spørg børnene, om de kan komme på andre ting til historien.


Denne weekend er der fortsat fokus på udeliv, hvor det er muligt at lave bål i bålhytten.
Her kan alle sanser stimuleres, samtidig med at der trænes sociale færdigheder.
For at få så meget bevægelse med som muligt, kan I først gå i skoven og finde tørre pinde og kviste, som I kan bruge til at lave bål med.
Der er vedhæftet beskrivelse af aktivitet snobrød fra aktiviteterforalle.dk.
Her er der beskrivelse af aktiviteten, og hvordan I kan tilpasse aktiviteten til jeres målgruppe.
For at give børnene en ekstra sanseoplevelse, kan I komme ingredienserne i en pose. Så kan børnene selv lave og ælte dejen, og dejen kan hæve inden under tøjet/blusen.
I skal selv sørge for ingredienser til snobrød, hvis I ikke har det i huset.
På Gården er der indkøbt kiks, skumfiduser, grillspyd og popcorn, så I kan bruge dette, hvis målet med bålet i stedet er at riste skumfiduser eller lave popcorn.
Snobrød


Formål:
Formålet med aktiviteten er at lave og tilberede sit eget snobrød på pind over bål i naturen.
Ingredienser:
Dej (8-10 stk.)
500 g hvedemel (8 dl) (evt. blandet mel)
1 tsk. salt (+ evt. 0.5 tsk. sukker)
1 pose tørgær eller en pakke gør (50 g)
ca. 3 dl vand
Lav en god bunke gløder
Bland evt. tøringredienser hjemmefra i en plastikpose med god plads til, at dejen kan hæve. En halv-en hel time før man vil bage brødet, tilsættes vand lidt efter lidt, mens der æltes på posen med indhold, indtil dejen har den ønskede konsistens. Tilsæt løbende lidt vand. Når dejen er æltet sammen, så den ikke klæber på posen, er den klar. Slå en let knude på posen. Husk, der skal være plads til, at dejen kan hæve. Dejen hæver i en halv-en hel time evt. inde under tøjet eller i varmen nær bålet, hvis det er koldt. Når den er hævet til ca. dobbelt størrelse, er den klar til brug.
Husk god håndhygiejne.
Rekvisitter:
Mel, salt, gær, vand – evt. sukker, olie og fyld
Plastikpose, fx 8 liters
Snobrødspinde – afbarkede pinde, bambuspinde til blomster og lign.
Tørt brænde, optænding og tænder
Aktiviteten:
Trin 1: Klargør bålet, og tænd det. Når der kun er gløder og ingen flammer, er bålet klar til snobrød.
Trin 2: En lille klump dej rulles i hånden og sættes rundt om snobrødspinden. Lettest at bage, hvis selve snobrødet kun er 10 cm langt og 3-4 cm tykt.


På søndag er det mors dag.
Så denne weekend er det derfor muligt, at børnene kan lave en gave til mor.
Foruden et produkt de kan glæde sig til at aflevere til mor, er der her også fokus på processen, som giver en masse sansestimuli, blandt andet taktilt når de har trylledej i hånden. Her stimuleres også den proprioceptive sans, når hånden ælter trylledej, og når hånden trykkes ned i trylledejen, men også syn, høre og dufte.
Der er i sansekasserne materiale og procesbeskrivelse til mors dag-gaver.
Trylledej er der opskrift på – ingredienser er noget, som allerede er i huset.
For at få bevægelse på en sjov og lærerig måde så I kan skabe bevægelsesglæde for børnene, kan I tage på tur til Harteværket i Kolding,
Her kan I opleve naturen tæt på. Harteværket er et vandkraftværk, som stadig producerer strøm, og bag værket er der en stor vandlegeplads, hvor I kan sanse og udforske vandets anvendelsesmuligheder til leg. Der er også en trampolinpark til fri afbenyttelse, og her er der rig mulighed for at stimulere de ydre sanser; både den vestibulære og den proprioceptive sans.
Håndaftryk af perler
Du skal bruge:
Trylledej
Olie
Perler
Lærred
Pensel
Maling
Limpistol
Sådan gør du:
Lav først en trylledej.
Lav herefter et håndaftryk i trylledejen.
Smør aftrykket med olie.
Hæld så perler i aftrykket i 2-3 lag.
Sættes i ovnen til perlerne er smeltet.
Når perleaftrykket er kølet, kan det limes fast på lærred med en limpistol.
Opskrift på trylledej
Du skal bruge:
2 dl mel
1 dl fint salt
1 spsk olie
1 dl vand.
Sådan gør du:
Alle ingredienser blandes, men hold lidt af vandet tilbage, så dejen ikke bliver for klistret. Hvis den alligevel bliver for klistret, tilsættes lidt mere mel. Ælt dejen til en ensartet klump. Den må ikke klistre til bordet, men den må heller ikke blive for tør.
Til lysestager:
Form en rund bold af trylledej.
Lav et tryk med et fyrfadslys ned i toppen.
Dekorer nu stagen med perler, som trykkes godt ind i lysestagen.
Sættes i en 100 graders varm ovn i ca. 5-6 timer.


Uge 18: Plante i sansehaven og gave til mors dag
Her midt i foråret er det tid til at nyde udeliv, og det er også tid til at plante i sansehaven.
Formålet med at plante i sansehaven er at give børn på det sansende niveau sansestimuli, når de har fingrene i jorden, duften af det, mærke konsistent, temperatur m.m.
Det er også god læring på det præfrontale niveau, hvor I kan snakke med børnene om blomstens livscyklus. Her bliver de eksekutive funktioner også aktiveret, når nu der skal planlægges, hvornår de skal vandes, samt behovsudsættelse når det tager tid at få planterne til at gro. Børnene har glæde af at se det vokse op, og I kan tage billeder undervejs, evt. hver uge, for at se, hvor hurtigt den gror.
Der er indkøbt forskellig frø og krydderurter, som kan plantes i højbedene. Her er der lagt vægt på, at der er noget til alle sanser; noget der kan ses, føles, duftes og smages.
Det er også snart mors dag, og derfor kan børnene også lave en gave til mor.
Der er i sansekasserne materiale og procesbeskrivelse til mors dag-gaver.
Trylledej er der opskrift på, men ingredienser er noget som allerede er i huset.
Håndaftryk af perler
Du skal bruge:
Trylledej
Olie
Perler
Lærred
Pensel
Maling
Limpistol
Sådan gør du:
Lav først en trylledej.
Lav herefter et håndaftryk i trylledejen.
Smør aftrykket med olie.
Hæld så perler i aftrykket i 2-3 lag.
Sættes i ovnen til perlerne er smeltet.
Når perleaftrykket er kølet, kan det limes fast på lærred med en limpistol.
Opskrift på trylledej
Du skal bruge:
2 dl mel
1 dl fint salt
1 spsk olie
1 dl vand
Sådan gør du:
Alle ingredienser blandes, men hold lidt af vandet tilbage, så dejen ikke bliver for klistret. Hvis den alligevel bliver for klistret, tilsættes lidt mere mel. Ælt dejen til en ensartet klump. Den må ikke klistre til bordet, men den må heller ikke blive for tør.
Til lysestager:
Form en rund bold af trylledej.
Lav et tryk med et fyrfadslys ned i toppen.
Dekorer nu stagen med perler, som trykkes godt ind i lysestagen.
Sættes i en 100 graders varm ovn i ca. 4 timer.
Weekendaktivitet uge 17: Plante solsikke

Plante solsikker:
Det er tid til at plante/forspire solsikker. På Gården skal der igen i år plantes solsikker op ad hegnet i sansehaven. Det er også muligt, at børnene kan plante en solsikke i de små fiberpotter og tage den med hjem.
Formålet med denne aktivitet er at give børnene, på det sansende niveau, sansestimuli, når de har fingrene i jorden, duften af det, mærker konsistens, temperatur m.m.
Der er også god læring på det præfrontale niveau, hvor I kan snakke med børnene om blomstens livscyklus. Her bliver de eksekutive funktioner også aktiveret, når nu der skal planlægges, hvornår de skal vandes, samt behovsudsættelse når det tager tid at få planten til at gro. Børnene har glæde af at se den vokse på, og I kan tage billeder undervejs, evt. hver uge, for at se, hvor hurtigt den gror, og til efteråret kan hovedet tages ind, og børnene kan tage solsikkekernerne ud. Det er en fantastisk taktil sanseoplevelse.
Der er i sansekasserne solsikkefrø, fiberpotte og jord.

Plante solsikker:
Det er tid til at plante/forspire solsikker. På Gården skal der igen i år plantes solsikker op ad hegnet i sansehaven. Det er også muligt, at børnene kan plante en solsikke i de små fiberpotter og tage den med hjem.
Formålet med denne aktivitet er at give børnene, på det sansende niveau, sansestimuli, når de har fingrene i jorden, duften af det, mærker konsistens, temperatur m.m.
Der er også god læring på det præfrontale niveau, hvor I kan snakke med børnene om blomstens livscyklus. Her bliver de eksekutive funktioner også aktiveret, når nu der skal planlægges, hvornår de skal vandes, samt behovsudsættelse når det tager tid at få planten til at gro. Børnene har glæde af at se den vokse på, og I kan tage billeder undervejs, evt. hver uge, for at se, hvor hurtigt den gror, og til efteråret kan hovedet tages ind, og børnene kan tage solsikkekernerne ud. Det er en fantastisk taktil sanseoplevelse.
Der er i sansekasserne solsikkefrø, fiberpotte og jord.


Påskejagt og påskegymnastik
Denne weekend er der økodag, så der kan søndag besøges bondegårde rundt omkring i landet.
Det var desværre ikke muligt at få billetter til bondegården tættest på, så hvis i vil besøge en bondegård, skal I regne med lang transporttid.
I kan finde de forskellige gårde her
Påsken er nær, så denne weekend byder også på påskejagt og påskegymnastik.
På Gården er der indkøbt påskeæg, der kan gemmes ude i haven.
Vedhæftet ark med hint til at skrive på for at hjælpe børnene med at finde påskeæg.
Der er også vedhæftet hints, der kan bruges indendørs, samt et spil med påskegymnastik hvor man skal lave forskellige øvelser, alt efter hvad terningen viser.
Her skal i inden overveje og det skal foregå individuelt eller om det skal foregå i hold.
Se spillet igennem, og overvej, hvad der giver bedst mening ud fra børnenes ressourcer.
Ved at spillet tilpasser børnenes ressourcer, og ved at der er lavet pædagogisk bagdør, er der også stor chance for, at I skaber bevægelsesglæde hos børnene, og husk, at det er gennem kroppen, vi lærer, og krop imiterer krop, så jo mere begejstring I viser, jo mere begejstring og glæde får børnene også.
Hvis børnene gerne vil lave lidt påskekrea, er der i sansekassen også materiale og procesbeskrivelse på påskekyllinger lavet på paptallerken.
Påskegymnastik


Påskekyllinger
Påskekyllinger
Du skal bruge:
Engangstallerken eller pap
Fjer
Klemmer
Pap
Øjne
Lim
Saks
Sådan gør du:
Kom lim på paptallerkenen
Sæt fjer på
Klip et næb, og lim det på
Lim øjne på
Sæt klemmerne på som fødder




Denne weekend skal ose af forår og påske.
En god måde at gøre det på er et besøg på Museumsgaarden Kringsminde, som lørdag fra kl.11-16 har arrangement med forår, uld og urter. Her er en masse forskellige spændende aktiviteter og arbejdende værksteder.
Her kan alle sanser stimuleres, samtidig med at vi gennem sanserne kan lære nye ting.
Her trænes også de sociale kompetencer, når vi sammen tager på tur.
Hjemme kan I lave flotte påskesolfanger, som giver et flot farvespil, når de hænger i vinduet, og solen skinner på dem.
Denne aktivitet kan tilpasses børnenes ressourcer. Så de børn der har en god finmotorik kan klippe skabeloner ud, andre kan klippe silkepapir i små stykker, og de børn der skal øve mere finmotorik kan klæbe små stykker silkepapir på klæbearket. Så sammen kan vi lave fine påskeæg, kyllinger og harer.
Hvis børnene er udfordret på finmotorikken, kan skabelonen tegnes op på et lamineringsark, og børnene kan komme silkepapir imellem, hvorefter dette kan lamineres og klippes ud.
Der er i sansekassen materialer og procesbeskrivelse på påskesolfanger.


Aktivitetskalender 2025
Uge | Mærkedage/tema | Aktiviteter |
Januar | ||
Uge 1 | Vinter | Modellervoks |
Uge 2 | Vinter | Lave vinterbilleder |
Uge 3 | Vinter | Lave kunstig sne |
Uge 4 | Besøge My Garage | |
Februar | ||
Uge 5 | Wellness | |
Uge 6 | Bage fastelavnsboller | |
Uge 7 | Vinterferie | Lave fastelavnspynt |
Uge 8 | MGP (22/2) | MGP-fest |
Marts | ||
Uge 9 | Fastelavn (2/3) | Fastelavnsfest |
Uge 10 | Pandekagedag (4/3) | Bålhygge |
Uge 11 | Gækkebreve | |
Uge 12 | Forårsskovtur | |
Uge 13 | Påskepynt og så karse | |
April | ||
Uge 14 | Påskepynt | |
Uge 15 | Økodag (13/4) | Påskejagt og besøg på en bondegård |
Uge 16 | Påske | Plante solsikker |
Uge 17 | Plante i sansehaven | |
Maj | ||
Uge 18 | Udeliv | Plante i sansehaven og gave til mors dag |
Uge 19 | Udeliv | Lave gave til mors dag |
Uge 20 | Udeliv | Bålhygge |
Uge 21 | Udeliv | Plante solsikke i sansehaven |
Uge 22 | Kristi himmelfartsdag (29/5) | Lave gave til fars dag |
Juni | ||
Uge 23 | Grundlovsdag (5/6) | Plukke hyldeblomst og lave saft |
Uge 24 | 2. pinsedag (9/6) | Tur til Skærup Zoo eller Givskud Zoo |
Uge 25 | Lave heks til sankthans | |
Uge 26 | Sankthans (24/6) | Jordbær |
Juli | ||
Uge 27 | Sommerferie | Strand og sand |
Uge 28 | Sommerferie | Strand og sand |
Uge 29 | Lukket for støtteophold | Lav-selv-is |
Uge 30 | Sommerferie | Aktiviteter med vand |
August | ||
Uge 31 | Sommerferie | Aktiviteter med vand |
Uge 32 | Sommerferie | Krabbetur |
Uge 33 | Høst | Sanseaktiviteter med korn |
Uge 34 | Hyben | Plukke hyben og lave hybenmarmelade |
Uge 35 | Vejle Fjordfestival | Vejle Fjordfestival |
September | ||
Uge 36 | Bålhygge | |
Uge 37 | Wellness | |
Uge 38 | Åbent landbrug (21/9) | Besøge en bondegård |
Uge 39 | Taktil aktivitet og tur til Vejle Naturlegeplads | |
Oktober | ||
Uge 40 | Kastanjer | Skovtur og finde kastanjer |
Uge 41 | Kastanjer | Sanseaktivitet med kastanjer |
Uge 42 | Efterårsferie | Hente græskar og lave græskarhoveder |
Uge 43 | Halloween | Lave halloween pynt |
November | ||
Uge 44 | Halloween (31/10) | Halloween fest |
Uge 45 | Wellness | |
Uge 46 | Taktil aktivitet | |
Uge 47 | Skovtur og finde ting til juledekorationer | |
Uge 48 | 1. søndag i advent | Lave juledekorationer |
December | ||
Uge 49 | Jul | Lave julegaver |
Uge 50 | Lucia (13/12) | Bage julesmåkager og pakkespil |
Uge 51 | Jul | Wellness: julemassage |
Uge 52 | Juleferie | Julehygge |

