
Kurser og uddannelse
Bifrost udbyder både interne, og eksterne kurser.
Kurser og uddannelse i Bifrost
Bifrost udbyder både interne, og eksterne kurser og uddannelsesforløb.
Vores kurser løber hvert år, fra september til juni.
Nedenstående kursuskatalog afholdes primært for medarbejdere i Bifrost, og afløsere i hjemmet, men vores dygtige konsulenter, afholder også undervisning til forældre, samarbejdspartnere, skoler, faggrupper og meget mere.
Hvis du gerne vil vide mere er du velkommen til at kontakte vores Familiekontor her.
For familier bosiddende i Vejle kommune, er der også mulighed for at deltage i SIBS-kursus for søskende til et barn eller en ung med en funktionsnedsættelse. Klik her for at læse mere om vores SIBS-forløb for familier
Er du fagperson, der ønsker en SIBS-gruppelederuddannelse, så kan du læse mere her.
Kursuskatalog 2025
Tryk her og læs mere om hvad det enkelte kursus indeholder
Kursusbeskrivelser

Neuropædagogik
Børn og unge med funktionsnedsættelser, er helt afhængige af, deres omsorgspersoner forsøger at møde dem hvor de er, i deres udvikling. Dette med henblik på at skabe tryghed og trivsel, imødekomme udviklingspotentialet samt skabe de bedst mulige positive betingelser for livskvalitet hos barnet. Neuropædagogik er en forståelsesramme, hvor man ud fra viden om hjernen og den funktioner, går på opdagelse i hvad der er menings- og betydnignsfuld for den enkelte. Formålet er at blive mere bevidst, om forskellen på barnets biologiske alder og udviklingsalder, samt det ansvar omsorgspersoner har, i det relationelle arbejde. Kurset findes både i et 6 timers kursus, med overordnet indføring i neuropædagogik, samt et udvidet 2-dagskursus, hvor du bliver sat dybere ind i den neuropædagogiske tilgang.

Det specialpædagogiske forældresamarbejde
Sorg, svære forældrefølelser og fagprofessionelles handlemuligheder i forældresamarbejdet.
Low arousal og LA2
Ro-givende pædagogisk tilgang, og metoder til at fremme trivsel.

Anerkende Systemisk Tænkning
Dét der sker i relationen mellem mennesker, når vi påvirker, - og påvirkes af hinanden.

Autisme
Perspektiver på, - og forståelse af, - hvordan det kan opleves og se ud, når man befinder sig på autismespektret i samspil med omverdenen.

ADHD
Antallet af børn og unge, der får diagnosen ADHD er stigende. Sammen med det stigende antal, vokser behovet for specialiseret viden, samt opmærksomhedspunkter og pædagogiske tilgange til børn og unge med udfordringer inden for ADHD-spektret. På kurset om ADHD, får du et grundlæggende indblik i evidensbaseret baggrunde for,- og neurologiske symptomer på en ADHD-diagnose. Du præsenteres for relevante overvejelser ift. pædagogiske tilgange i arbejdet med børn og unge med ADHD. Alle børn er forskellige, lige såvel er børn med ADHD. Du vil derfor opnå viden om, hvordan symptombilledet viser sig forskelligt hos børn, unge, drenge og piger. ADHD er netop et spektrum der rammer forskelligt. I arbejdet med børn og unge med ADHD, er det særlig vigtigt at have kendskab til hvad du kan gøre for at sænke stressniveauet, afhjælpe reguleringsvanskeligheder samt styrke relationen.

ASK- Alternativ Supplerende Kommunikation
En måde at skabe kommunikationsmuligheder for børn og unge, med en nedsat kommunikationsevne.

Tegn Til Tale
En understøttende kommunkationsform

Medicinhåndtering
Introduktion og oplæring i medicinhåndtering. Kurset udbydes også i en udvidet udgave, med medicinansvar.

Forflytning
Grundlæggende principper for forflytning af børn og unge, med fysiske funktionsnedsættelse.

Førstehjælp og brandkursus
Vejle Brandvæsen afholder kursus i Bifrost, i førstehjælp og brand, 4 gange årligt. Kurset afholdes i administrationsbygningen i Børkop.