Bifrost styrker den fælles kultur gennem praktisk etik
I efteråret 2025 startede Bifrost et samarbejde med konsulenthuset Etikos, som er specialister i etisk rådgivning og kulturudvikling. Formålet er at styrke vores fælles professionelle kultur og skabe et endnu bedre afsæt for arbejdet med vores børn og unge.
Samarbejdet bygger på praktisk etik – en tilgang, der hjælper os med at tage udgangspunkt i kerneopgaven og giver konkrete metoder til at håndtere de dilemmaer, vi møder i hverdagen.
Alle medarbejdere har deltaget i en temadag om praktisk etik. Derudover er 18 medarbejdere udvalgt som facilitatorer, som trænes i at støtte kollegerne i arbejdet med kulturudvikling og dilemmahåndtering på tværs af afdelingerne.
Samtidig har ledergruppen arbejdet i egne workshops, hvor fokus er på organisationens proces og de dilemmaer, der følger med ledelsesopgaven.
Processen med Etikos er nu afsluttet, og hermed har vi taget et vigtigt skridt mod en endnu stærkere, fælles kultur – til gavn for både medarbejdere og allervigtigst vores børn og unge. Foran os ligger nu arbejdet med at få det til at leve i vores hverdag ude på afdelingerne.
